Development

La citoyenneté mondiale: une éthique universelle pour le développement

La citoyenneté mondiale: une éthique universelle pour le développement

Une éthique universelle pour le développement durable

New York—14 June 1993

Une Déclaration par la Communauté internationale baha'ie à la Commission sur le développement durable qui adresse Groupe C: "Éducation, Science, Transfert de Techniques Écologiquement Rationnelles, Coopération et Création de Capacités" Dans l'esprit de l'Action 21, qui est définie comme "un programme dynamique" destiné à "évoluer avec le temps, en fonction des besoins et des circonstances", (1) la Communauté internationale baha'ie offre les propositions suivantes: pour inspirer les peuples du monde à se faire les défenseurs du développement durable, les programmes d'éducation et les campagnes de sensibilisation du public préconisés par Action 21 devraient promouvoir le concept de CITOYENNETÉ MONDIALE.

I. La vision de la citoyenneté mondiale

Le plus grand défi auquel est confrontée la communauté mondiale alors qu'elle se mobilise pour mettre en œuvre Action 21, est celui de libérer les énormes ressources financières, techniques, humaines et morales requises pour le développement durable. Ces ressources deviendront disponibles seulement lorsque les peuples du monde développeront un profond sens des responsabilités pour le destin de la planète et pour le bien-être de la famille humaine toute entière. Ce sens des responsabilités peut émerger uniquement de l'acceptation de l'unité de l'humanité, et seule une vision unificatrice d'une société mondiale paisible et prospère parviendra à le soutenir. Sans une éthique universelle de ce type, les gens seront incapables de devenir des participants actifs et constructifs au processus mondial de mise en œuvre du développement durable. (2)

Tandis que l'Action 21 fournit une structure indispensable de connaissances scientifiques et d'expériences techniques pour la mise en œuvre du développement durable, elle n'inspire pas les gens à s'engager personnellement pour une éthique universelle. Cela ne veut pas dire que l'éthique et les valeurs morales ont été ignorées durant la Conférence des Nations Unies sur l'Environnement et le Développement (CNUED). L'appel en faveur de valeurs unificatrices a été entendu tout au long de cette conférence, et provenait aussi bien de Chefs d'États que de fonctionnaires des Nations Unies, de représentants d'organisations non-gouvernementales (ONG) et de citoyens parlant en leur nom propre. Les concepts de "notre humanité commune," "citoyenneté mondiale" et "unité dans la diversité" y furent tout particulièrement invoqués comme pouvant servir de fondement éthique de l'Action 21 et de la Déclaration de Rio. (3)

La communauté mondiale est ainsi déjà parvenue à un accord élémentaire sur la nécessité d'une éthique universelle qui servirait à revitaliser l'Action 21. Nous suggérons d'adopter le terme de citoyenneté mondiale pour englober la constellation de principes, de valeurs, d'attitudes et de comportements que les peuples du monde doivent embrasser afin que puisse se réaliser le développement durable.

La citoyenneté mondiale commence par l'acceptation de l'unité de la famille humaine et du fait que les nations de la "Terre, foyer de l'humanité" (4) sont toutes liées entre elles. D'une part, ce concept encourage un patriotisme sensé et légitime, et d'autre part il insiste aussi sur une loyauté à plus grande échelle, sur l'amour pour l'humanité dans son ensemble. Cependant, il n'implique pas l'abandon de loyautés légitimes, la suppression de la diversité culturelle, l'abolition de l'autonomie nationale ni l'imposition de l'uniformité. Son emblème est "l'unité dans la diversité." La citoyenneté mondiale englobe les principes de justice sociale et économique, aussi bien au sein-même des nations qu'entre elles, de prise de décisions exemptée d'hostilité à tous les niveaux de la société, d'égalité des sexes, d'harmonie raciale, ethnique, nationale et religieuse, ainsi que de volonté de se sacrifier pour le bien commun. D'autres facettes de la citoyenneté mondiale, qui, toutes, encouragent l'honneur et la dignité humaine, la compréhension, l'amitié, la coopération, la confiance, la compassion et un désir de servir, peuvent être déduites de celles qui ont déjà été mentionnées. Quelques-uns de ces principes (5) ont été formulés dans Action 21, mais la plupart y font défaut. De plus, on n'y fournit aucun cadre conceptuel général dans lequel ils pourraient être harmonisés et promulgués.

La promotion de la citoyenneté mondiale est un moyen stratégique pratique pour faire avancer le développement durable. Tant que le manque d'unité, l'antagonisme et le provincialisme caractériseront les relations sociales, politiques et économiques au sein des nations et entre celles-ci, on ne pourra pas établir de modèle universel et durable de développement. (6) Il y a plus d'un siècle, Bahá'u'lláh a averti que "Le bien-être de l'humanité, sa paix et sa sécurité ne pourront être obtenus si son unité est fermement établie." C'est uniquement sur la base d'une unité authentique, de l'harmonie et de la compréhension entre les divers peuples et nations du monde que peut être érigée une société universelle durable.

Nous recommandons, par conséquent, que la citoyenneté mondiale soit enseignée dans chaque école et que l'unité de l'humanité, c'est-à-dire le principe sous-jacent de la citoyenneté mondiale, soit constamment réaffirmée dans chaque nation.

Le concept de citoyenneté mondiale n'est pas nouveau pour la communauté mondiale. Il est à la fois implicite et explicite dans de nombreux documents, chartes et accords des Nations Unies, y compris dans les mots introductifs de la Charte des Nations Unies elle-même: "Nous, Peuples des Nations Unies..." Ce concept est déjà diffusé à travers le monde, dans toutes les cultures, par diverses ONG, des universitaires, des groupements de citoyens, des personnalités du monde du spectacle, des programmes d'éducation, des artistes et les médias. Ces efforts sont importants mais doivent être multipliés. Il est nécessaire d'organiser une campagne à long terme soigneusement planifiée et orchestrée pour promouvoir la citoyenneté mondiale, une campagne qui comprenne tous les secteurs de la société aux niveaux local, national et international. Elle doit être menée avec toute la vigueur, le courage moral et la conviction que les Nations Unies, leurs États-membres et tous leurs partenaires de bonne volonté pourront réunir.

II. La promotion de la citoyenneté mondiale

La proposition suivante de mener une campagne de promotion pour la citoyenneté mondiale (7) s'inscrit naturellement dans le cadre de travail pour la nouvelle orientation de l'éducation, la sensibilisation du public et la formation au développement durable, qui est présenté dans le chapitre 36 de l'Action 21.

Éducation

L'éducation formelle, non-formelle ou informelle est indéniablement le moyen le plus efficace de modeler les valeurs, les attitudes, les comportements et les connaissances qui composeront l'équipement permettant aux peuples du monde d'agir dans l'intérêt à long terme de la planète et de l'humanité dans son ensemble. (8) Les Nations Unies, les gouvernements et les institutions éducatives devraient chercher à inclure le principe de la citoyenneté mondiale dans l'éducation normale de chaque enfant.

Les détails des activités et des programmes d'éducation incorporant ce principe varieront beaucoup dans chaque nation et d'une nation à l'autre. Cependant, afin que la citoyenneté mondiale soit comprise comme étant un principe universel, tous les programmes devront avoir certains aspects communs. Étant basés sur le principe de l'unité de la race humaine, ils devraient cultiver la tolérance et la fraternité, en valorisant la richesse et l'importance des divers systèmes culturels, religieux et sociaux du monde et en fortifiant les traditions qui contribuent à une civilisation mondiale durable. Ils devraient enseigner que le principe de l'"unité dans la diversité" est la clé de la force et de la richesse aussi bien des nations que de la communauté mondiale. Ils devraient encourager une éthique de service pour le bien commun et faire comprendre les droits ainsi que les responsabilités qu'entraîne la citoyenneté mondiale. Ces programmes et activités devraient s'appuyer sur les efforts positifs du pays et mettre en valeur ses succès tangibles dans le domaine de la création de modèles d'unité raciale, religieuse, nationale et ethnique. Ils devraient souligner l'importance qu'a l'ONU dans la promotion de la coopération et de la compréhension universelles, ses buts, objectifs et programmes universels, le fait que l'ONU est utile à tous les peuples et toutes les nations du monde, et le rôle qu'elle doit assumer dans notre monde qui se rétrécit de jour en jour.

Avant d'entreprendre une campagne pour promouvoir la citoyenneté mondiale, il est nécessaire de développer et de se mettre d'accord sur une compréhension commune de ce concept. La Commission sur le développement durable pourrait créer un groupe de travail ou un comité spécial qui commencerait à développer les lignes directrices du principe de la citoyenneté mondiale et des propositions pour l'incorporer dans les programmes d'éducation formels et non-formels déjà existants. Par ailleurs, la Commission pourrait chercher à se faire assister par le Conseil consultatif de haut niveau sur le développement durable ou par le Comité inter organisationnel sur le développement durable. Le Secrétariat des Nations Unies pourrait même choisir de créer une Unité de la citoyenneté mondiale, similaire à l'ancien Groupe des études pour la paix, ceci afin de développer des lignes directrices et de coordonner la mise en œuvre, dans tout le système de l'éducation, en faveur de la citoyenneté mondiale. Quelle que soit la voie choisie, une très grande priorité doit être accordée à cette tâche.

La citoyenneté mondiale pourrait être incorporée facilement dans toutes les activités suggérées dans le chapitre 36.5. de l'Action 21 pour la nouvelle orientation de l'éducation en vue d'un développement durable. Les quelques exemples suivant illustrent ces possibilités:

  • Les organismes ou table rondes de consultation et de coordination sur l'éducation créées sur le plan national (36.5.c) devraient faciliter l'incorporation de la citoyenneté mondiale dans les programmes d'éducation dans le pays.
  • Les programmes de formation avant un emploi ou en cours d'emploi à l'intention de tous les enseignants, administrateurs et planificateurs de l'éducation, ainsi que des éducateurs non-formels (36.5.d) devraient inclure le principe de citoyenneté mondiale.
  • Les matériaux éducatifs sur le développement durable produits par les organismes de l'ONU devraient encourager la citoyenneté mondiale (36.5.g), tout comme les matériels éducatifs sur les Nations Unies.
  • Action 21 demande "la mise en place d'un réseau international" en vue de soutenir les efforts à l'échelle mondiale favorisant l'éducation pour le développement durable (36.5.k). Ce réseau pourrait à la fois encourager les organismes de l'ONU et les ONG membres à créer des matériaux se fondant sur les lignes directrices pour la citoyenneté mondiale et fournir les moyens de le diffuser.
  • Les gouvernements et les autorités responsables de l'éducation et de la formation ont déjà été appelés à "supprimer les stéréotypes dont les femmes font l'objet dans les programmes d'enseignement" (36.5.m) pour promouvoir le développement durable. Nous aimerions recommander que, dans l'esprit de la citoyenneté mondiale, les stéréotypes fondés sur la religion, la culture, la race, la classe, la nationalité et l'ethnie soient aussi supprimés.

Sensibilisation du public

Il faut que les gens se considèrent comme citoyens du monde et comprennent leur responsabilité personnelle dans la promotion du développement durable (9). Les campagnes visant à rendre le public conscient des défis de la citoyenneté mondiale doivent employer tous les médias et les arts, y compris la télévision, les vidéos, les films, la radio, les réseaux électroniques, les livres, les magazines, les affiches, les tracts, le théâtre et la musique. Ces campagnes devraient profiter du soutien des agences publicitaires, des industries du spectacle, des médias -- traditionnels et non-traditionnels -- du système entier des Nations Unies, de tous les États-membres, des ONG et des personnalités populaires. Elles devraient atteindre les foyers, les lieux de travail, les domaines publics et les écoles. Les lignes directrices de la citoyenneté mondiale mentionnées ci-dessus devraient pouvoir être utilisées par de telles campagnes de sensibilisation du public et devraient servir de référence pour la programmation de tous médias.

La citoyenneté mondiale pourrait être inclue dans les activités présentées dans le chapitre 36.10. de l'Action 21 visant à favoriser largement la conscience et la sensibilisation du public par rapport au développement durable. Les exemples suivants illustrent quelques possibilités:

  • Les organes consultatifs (36.10.a) nationaux et internationaux pourraient encourager les différents médias à adopter les lignes directrices de la citoyenneté mondiale. Les médias ont beaucoup contribué à rendre le public conscient de l'interdépendance à l'échelle mondiale et des énormes défis auxquels est confrontée la communauté mondiale. Ils ont aussi mis en évidence les différences apparemment insurmontables qui nous divisent.

Les médias ont la responsabilité d'aider les gens à comprendre que la diversité n'est pas nécessairement une source de conflits. Ils devraient plutôt montrer que la diversité peut et doit maintenant servir de ressource pour le développement durable. Pour ce faire, les médias peuvent se concentrer sur tout ce qui est entrepris dans un esprit constructif, unificateur et de coopération, et qui donne une preuve que l'humanité est capable de travailler ensemble dans le but de relever les énormes défis auxquels elle est confrontée.

  • En établissant "des liens de coopération avec les médias," (36.10.e), l'ONU doit définir clairement sa propre identité et la promesse qu'elle représente pour la communauté mondiale. L'ONU a été créée sur la base d'idéaux élevés et dans la vision d'un monde progressiste et pacifique. Grâce à la structure de communication et de coopération qu'elle a établie et grâce aux innombrables projets constructifs qu'elle a initiés, elle a contribué de façon importante à ce que compréhension, espoir et bonne volonté se répandent dans le monde. Mais ses œuvres sont peu connues de l'humanité en général.

En employant le concept de citoyenneté mondiale comme un thème d'intégration, l'ONU devrait rendre publics ses idéaux, activités et buts, de manière à ce que les gens parviennent à comprendre le rôle unique et vital que l'ONU joue dans le monde et, par conséquent, dans leur vie. De même, l'ONU devrait promouvoir la citoyenneté mondiale dans toutes ses activités publiques, y compris la célébration de ses étapes historiques et les visites guidées du siège de l'ONU. Chaque document de l'ONU qui traite du développement durable devrait aussi inclure ce principe -- à commencer par le préambule de la Charte de la Terre qui a été proposé. La citoyenneté mondiale doit devenir le point de référence éthique le plus important de toutes les activités de l'ONU.

  • Il faudrait faire usage des services du secteur de la publicité (36.10.e) pour promouvoir la citoyenneté mondiale. Des campagnes pourraient être organisées autour de thèmes tels que:

Nous, peuple des nations unies: célébrant l'unité dans la diversité.

Une seule planète, un seul peuple.

Aussi divers que nous soyons, nous ne formons qu'une seule famille humaine.

Notre avenir commun: l'unité dans la diversité.

  • Il faudrait organiser des concours et octroyer des récompenses pour la promotion de la citoyenneté mondiale (36.10.e).
  • Tout en élevant la conscience publique "à propos des conséquences de la violence dans la société" (36.10.l), les médias peuvent susciter chez les gens le désir de s'engager en faveur de la citoyenneté mondiale en mettant en valeur des exemples d'activités constructives et unificatrices révélatrices de la puissance de l'unité et d'une perspective commune.

Chaque pays devrait être encouragé à destiner une partie de ses ressources à la promotion de la citoyenneté mondiale. Il faudrait aussi considérer l'introduction de la promotion de ce principe parmi les "indicateurs du développement durable" (40.6.) proposés. Les pays pourraient, par exemple, être invités à présenter des rapports sur les efforts fournis dans le but d'accroître la tolérance et l'estime pour les autres cultures, le principe de l'égalité des sexes et le concept de la famille humaine unique grâce aux programmes scolaires, à des spectacles et aux médias.

III. Le défi de la citoyenneté mondiale

En conclusion, la citoyenneté mondiale est un concept aussi dynamique et plein de défis que le sont les événements auxquels se confronte la communauté mondiale. Il serait sage que nous, les peuples et nations du monde, adoptions ses principes sous-jacents et soyons guidés par ceux-ci dans tous les aspects de notre vie -- de nos relations personnelles et inter-communautaires à nos affaires nationales et internationales, et de nos écoles, lieux de travail et médias, à nos institutions juridiques, sociales et politiques. Par conséquent, nous prions instamment la Commission d'encourager tout le système des Nations Unies à incorporer le principe de citoyenneté mondiale dans tout l'éventail de ses programmes et activités.

La Communauté internationale baha'ie, qui depuis plus d'un siècle a œuvré en faveur de la citoyenneté mondiale, serait heureuse de prêter son assistance à la Commission, aux gouvernements, aux ONG et autres organisations afin de faire progresser le développement des concepts contenus dans ce document, de fournir des modèles pratiques d'unité des races, des religions, des nations et d'ethnies pour le développement durable, et de prendre part aux consultations portant sur cette question cruciale. En tant que communauté mondiale comprenant la diversité de l'humanité et partageant une vision commune du monde, la Communauté internationale baha'ie continuera à promouvoir le développement durable en encourageant les gens à se considérer comme les citoyens d'un monde unique, comme les constructeurs d'une civilisation mondiale juste et prospère.

NOTE:

 

  1. Action 21, chapitre 1.6.
  2. L'un des thèmes d'Action 21 qui se répète le plus souvent est celui de l'importance vitale d'une "large participation du public à la prise de décisions", de l'"engagement et de la participation réelle de tous les groupes sociaux", d'"un partenariat social réel", et "des niveaux de coopération nouveaux entre les États, les secteurs clés de la société et les peuples."
  3. L'appel à une éthique mondiale a souvent été soulevé au cours de la CNUED, et cela avec une intensité particulière pendant le Sommet de la Terre et le Forum Mondial, par des Chefs d'États aussi bien que par des représentant de l'ONU et des ONG; dans des documents officiels de la CNUED, des traités ONG, des ateliers, des livres et des spectacles artistiques. Quelques exemples seulement: - les discours faits au Sommet de la Terre par le Président du Brésil, le Président de la France, le Premier Ministre irlandais, le Premier Ministre japonais, le Président de la République des Îles Marshall, le Président des États-Unis du Mexique, le Prince Héritier du Royaume du Maroc, le Premier Ministre du Royaume des Pays-Bas, le Premier Ministre turc, le Premier Ministre de Tuvalu, le Secrétaire d'État du Saint-Siège, et le Secrétaire général de la CNUED, - les traités ONG préparés au Forum Mondial, y compris le Traité de la Jeunesse, la Charte de la Terre, la Déclaration de Rio de Janeiro, la Déclaration Populaire de la Terre, le Traité sur l'Éducation écologique pour des sociétés durables et la responsabilité mondiale, et le Traité sur les Engagements éthiques, - les activités du Forum Mondial, y compris la Série de soirées dans le Parc, reflétant "la diversité culturelle de la Famille Humaine", et le Monument de la Paix, qui porte l'inscription suivante: "La terre n'est qu'un seul pays et tous les hommes en sont les citoyens", - des déclarations et des publications présentés par des gouvernements, des organismes de l'ONU et des ONG lors des différentes sessions du Comité Préparatoire et d'autres événements liés à la CNUED, y compris le Code Universel de Comportement Écologique (symposium ONG/médias, octobre 1990). Entre nos mains: Femmes et Enfants d'abord (Rapport du Symposium CNUED/UNICEF/FNUAP, mai 1991), La Charte de la Terre (Réseau de Citoyens des États-Unis sur la CNUED, juillet 1991), Une Seule Communauté de la Terre (Le Groupe de travail des Communautés religieuses sur la CNUED, août 1991), Prendre soin de la Terre (UICN/PNUE/WWF, octobre 1991), Une Charte de la Terre (Comité international de coordination sur la religion et la Terre, 1991), Agenda Ya Wananchi (Racines de l'Avenir, décembre 1991), Une Ethique écologique ou Charte de la Terre (PNUE-Comité National du Royaume-Uni, février 1992), Principes Relatifs aux Obligations et aux Droits Généraux (document de l'Assemblée générale, A/CONF.151/PC/WG.III/L.28 du 9 mars 1992), Charte de la Terre, Japon (Forum Populaire, Japon, 1992), Charte de la Réparation de la Terre (Fondation de la Réparation de la Terre, 1992), et Notre Pays, la Planète (Sir Shridath Ramphal, 1992).
  4. Déclaration de Rio sur l'environnement et le développement, Préambule.
  5. Par exemple, voir la Déclaration de Rio sur l'Environnement et le Développement, Principes 5, 8, 20, 25; et Action 21, chapitres 1, 2, 3, 23, 24 et 36.
  6. Voir la Déclaration de Rio sur l'environnement et le développement, Principe 25.
  7. Dans le contexte du principe de la citoyenneté mondiale, ce programme devrait être "mené par les divers acteurs selon les situations, les capacités et les priorités différentes des pays et des régions" (Action 21, chapitre 1.6.).
  8. Action 21, chapitre 36.3. affirme que "L'éducation ... doit être considérée comme un processus permettant aux êtres humains et aux sociétés de réaliser leur plein potentiel. L'éducation revêt une importance critique pour ce qui est de promouvoir un développement durable et d'améliorer la capacité des individus de s'attaquer aux problèmes d'environnement et de développement ... L'éducation, de type scolaire ou non, est indispensable pour modifier les attitudes ... Elle est essentielle aussi pour susciter une conscience des questions écologiques et éthiques, ainsi que des valeurs et des attitudes, des compétences et un comportement compatibles avec le développement durable, et pour assurer une participation effective du public aux prises de décisions. Pour être efficace ... l'enseignement ... doit porter sur la dynamique de l'environnement physique/biologique et socio-économique ainsi que sur celle du développement humain (y compris, le cas échéant, le développement spirituel)."
  9. Action 21, chapitre 36.9. attire l'attention sur l'importance "de favoriser largement la sensibilisation du public, comme faisant partie intégrante et essentielle d'un effort d'éducation de portée mondiale visant à affermir les attitudes, les valeurs et les activités compatibles avec un développement durable."

A Cidadania Mundial

A Cidadania Mundial

No espírito da Agenda 21, como um "programa dinâmico" destinado a "evoluir ao longo do tempo à luz das necessidades e circunstâncias em constantetransformação"1 a Comunidade Internacional Baha'i oferece a seguinte proposta: as campanhas de educação e conscientização recomendadas na Agenda 21 deveriam cultivar o conceito de cidadania mundial para assim inspirar os povos do mundo a promoverem o desenvolvimento sustentável.

Nova Iorque, Estados Unidos—14 June 1993

A Visão Da Cidadania Mundial

O maior desafio que a comunidade mundial enfrenta na mobilização para implementar a Agenda 21 é o de liberar os enormes recursos financeiros, técnicos, humanos e morais necessários ao desenvolvimento sustentável. Tais recursos somente serão liberados na medida em que os povos do mundo desenvolvam um profundo senso de responsabilidade pelo destino do planeta e pelo bem-estar da inteira família humana.

Este senso de responsabilidade somente poderá emergir da aceitação da unidade da humanidade, e somente será sustentado por uma visão unificadora de uma sociedade mundial pacífica e próspera. Sem esse tipo de ética global, as pessoas não poderão se tornar participantes ativos e construtivos no processo mundial de desenvolvimento sustentável.2

Ainda que a Agenda 21 forneça um arcabouço indispensável de conhecimento científico e "know-how" técnico para a implementação do desenvolvimento sustentável, ela não inspira um compromisso pessoal a uma ética global. Isso não significa que a ética e os valores tenham sido desconsiderados durante o processo da Conferência das Nações Unidas sobre o Meio Ambiente e o Desenvolvimento (UNCED). A chamada por valores unificadores foi levantada durante todo aquele processo, por Chefes de Estado, oficiais da ONU, representantes de organizações não-governamentais (ONG’s) e cidadãos individuais. Em particular, os conceitos de "nossa humanidade comum", "cidadania mundial" e "unidade na diversidade" foram invocados para servirem como o sustento ético para a Agenda 21 e a Declaração do Rio.3

Assim, a comunidade mundial já chegou a um acordo básico sobre a necessidade de uma ética global para vitalizar a Agenda 21. Sugerimos que a expressão, cidadania mundial, seja adotada para englobar o conjunto dos princípios, valores, atitudes e comportamentos que os povos do mundo devem adotar para a realização do desenvolvimento sustentável.

A cidadania mundial começa com a aceitação da unidade da família humana e a interconexão das nações da "Terra, nosso lar".4 Ao mesmo tempo que incentiva um patriotismo são e legítimo, ela insiste também numa lealdade mais ampla, um amor à humanidade como um todo. Não implica, entretanto, no abandono de lealdades legítimas, na supressão da diversidade cultural, na abolição da autonomia nacional ou na imposição da uniformidade. Ela é caracterizada pela "unidade na diversidade". A cidadania mundial engloba os princípios de justiça social e econômica, entre as nações e dentro das mesmas; a tomada de decisões de maneira cooperativa em todos os níveis da sociedade; a igualdade dos sexos; a harmonia racial, étnica, nacional e religiosa; e, a disposição de sacrificar-se pelo bem comum. Outras facetas da cidadania mundial -  todas as quais promovem a honra e a dignidade humanas, a compreensão, a amizade, a cooperação, a confiabilidade, a compaixão e o desejo de servir -podem ser deduzidas daquelas já mencionadas. Alguns destes princípios5 têm sido articulados na Agenda 21; entretanto, a maioria chama a atenção pela sua ausência. Outrossim, não foi fornecido nenhum arcabouço conceitual sob o qual eles pudessem ser harmonizados e promulgados.

Fomentar a cidadania mundial é uma estratégia prática para promover o desenvolvimento sustentável. Enquanto a desunião, o antagonismo e o provincialismo caracterizarem as relações sociais, políticas e econômicas dentro e entre as nações, um padrão global e sustentável de desenvolvimento não poderá ser estabelecido.6 Há mais de um século, Bahá’u’lláh advertiu, "O bem-estar da humanidade, sua paz e segurança, são inatingíveis, a não ser e até que se estabeleça firmemente sua unidade". Uma sociedade global sustentável somente poderá ser construída sobre o alicerce de unidade, harmonia e compreensão genuínas entre os diversos povos e nações do mundo.

Portanto, recomendamos que a cidadania mundial seja ensinada em todas as escolas e que a unidade da humanidade – o princípio que fundamenta a cidadania mundial – seja constantemente declarado em cada nação.

O conceito de cidadania mundial não é novo para a comunidade mundial. Ele está implícito e explícito em muitos documentos, cartas e acordos da ONU, inclusive nas primeiras palavras da própria Carta da ONU: "Nós, os povos das Nações Unidas...", e já está sendo promovido ao redor do mundo em todas as culturas por diversas ONG’s, acadêmicos, grupos de cidadãos, artistas, programas educativos e pela mídia. Tais esforços são significativos, mas precisam ser largamente ampliados. Uma campanha de longo prazo, cuidadosamente planejada e orquestrada, e envolvendo todos os setores da sociedade em nível local, nacional e internacional, precisa ser iniciada para fomentar a cidadania mundial. A mesma deve ser prosseguida com todo o vigor, coragem moral e convicção que as Nações Unidas, seus Estados membros e todos os parceiros que estiverem dispostos a colaborar, possam reunir.


A Promoção Da Cidadania Mundial

A seguinte proposta de uma campanha para promover a cidadania mundia7 cabe naturalmente dentro do arcabouço para a reorientação da educação, conscientização e capacitação visando o desenvolvimento sustentável, conforme apresentado no Capitulo 36 da Agenda 21.

A Educação

A educação – formal, não-formal e informal – é, sem dúvida, a maneira mais eficaz de moldar os valores, atitudes, comportamentos e habilidades que capacitarão os povos do mundo a agirem de acordo com os interesses de longo prazo do planeta e da humanidade como um todo.8 As Nações Unidas, os governos e as agências educacionais deveriam procurar tomar o princípio da cidadania mundial parte integrante da educação de cada criança.

Os detalhes dos programs e atividades educativas incorporando tal princípio irão variar muito entre as nações e dentro das mesmas. Entretanto, para que a cidadania mundial seja considerada um principio universal, todos os programas deverão ter certos aspectos em comum. Baseados no princípio da unidade da raça humana, eles deveriam cultivar a tolerância e a fraternidade, fomentando uma apreciação pela riqueza e importância dos diversos sistemas culturais, religiosos e sociais do mundo e fortalecendo aquelas tradições que contribuem para uma civilização mundial sustentável. Eles deveriam ensinar o princípio da "unidade na diversidade" como a chave para o poder e a riqueza, tanto para as nações quanto para a comunidade mundial. Deveriam fomentar uma ética de serviço ao bem comum e incutir uma compreensão dos direitos e responsabilidades da cidadania mundial. Tais programas e atividades deveriam partir dos esforços positivos do país e realçar seus sucessos tangíveis, incluindo modelos de unidade racial, religiosa, nacional e étnica. Deveriam enfatizar a importância da ONU na promoção de cooperação e compreensão globais; suas metas, objetivos e programas universais; sua relevância imediata aos povos e nações do mundo; e o papel que ela deve continuamente assumir em nosso mundo cada vez mais interconectado.

Antes que seja iniciada uma campanha para promover a cidadania mundial, será preciso desenvolver uma compreensão comum do conceito e alcançar um consenso sobre o mesmo. A Comissão para o Desenvolvimento Sustentável poderia formar um comitê especial ou grupo de trabalho para começar a desenvolver diretrizes para a cidadania mundial e propostas para a incorporação deste princípio nos programas existentes de educação formal c não-formal. Alternativamente, a Comissão poderia buscar a ajuda do Conselho Assessor de Alto Nível para o Desenvolvimento Sustentável ou o Comitê Inter-Agência sobre o Desenvolvimento Sustentável. O Secretariado da ONU poderia estabelecer um Centro para a Cidadania Mundial, semelhante ao antigo Centro de Estudos da Paz, para desenvolver tais diretrizes e coordenar a implementação em todo o sistema da educação para a cidadania mundial. Qualquer que seja o caminho escolhido-, esta tarefa terá que receber alta prioridade.

A cidadania mundial poderia facilmente ser incorporada em todas as atividades sugeridas no Capitulo 36. S. da Agenda 21, para reorientar a educação na direção do desenvolvimento sustentável. Alguns exemplos são ilustrativos:

As assessorias nacionais /mesas redondas (36.5.c) deveriam facilitar a incorporação da cidadania mundial nos programas educacionais dentro do país.

  • Os programas de treinamento e aperfeiçoamento para todos os professores, administradores, planejadores educacionais e educadores não-formais (36.5.d) deveriam incluir o princípio da cidadania mundial nas suas programações.

  • Os materiais educativos sobre o desenvolvimento sustentável produzidos pelas agências da ONU, bem como os materiais educativos sobre as Nações Unidas, deveriam incentivar a cidadania mundial (36.5.g).

  • A Agenda 21 recomenda "o desenvolvimento de uma rede internacional" para apoiar os esforços globais de educação para o desenvolvimento sustentável (36.5.k). Tal rede poderia incentivar as agências das Nações Unidas e ONG’s afiliadas a criarem materiais baseados nas diretrizes para a cidadania mundial e providenciarem os meios de compartilhá-los.

  • Os governos e as autoridades educacionais já foram instados a "eliminar os estereótipos baseados em gênero nos currículos", como um meio de promover o desenvolvimento sustentável (36.5.m). Recomendamos que, dentro do espírito de cidadania mundial, os estereótipos baseados em religião, cultura, raça, classe, nacionalidade e etnicidade sejam também eliminados.

A Conscientização Do Público

As pessoas precisam considerar-se cidadãos do mundo entender sua responsabilidade de promoverem o desenvolvimento sustentável.9 As campanhas de conscientização dos desafios da cidadania mundial devem aproveitar toda a mídia e as artes, inclusive a televisão, vídeo, cinema, rádio, redes eletrônicas, livros, revistas, cartazes, panfletos, teatro c música. Tais campanhas deveriam envolver as indústrias de publicidade e entretenimento, os meios tradicionais e não tradicionais de comunicação, o sistema inteiro das Nações Unidas, todos os Estados membros, as ONG’s e personalidades populares. Elas deveriam alcançar o lar, o local de trabalho, as áreas públicas e as escolas. As diretrizes para a cidadania mundial cujo estabelecimento foi recomendado acima devem ser adequadas para uso em tais campanhas de conscientização, e devem servir como a referência básica para toda a programação para a mídia.

A cidadania mundial poderia ser incluída nas atividades apresentadas no Capítulo 36.10. da Agenda 21, para aumentar a consciência e a sensibilidade do público em relação ao desenvolvimento sustentável. Os seguintes exemplos são ilustrativos:

  • Conselhos assessores nacionais e internacionais (36.10.a) poderiam incentivar os diversos meios de comunicação a adotarem as diretrizes para a cidadania mundial. A mídia tem feito muito para conscientizar o público sobre a interdependência global e os enormes desafios que a comunidade mundial enfrenta. Tem, também, realçado as diferenças aparentemente insuperáveis que nos dividem.

A mídia tem a responsabilidade de ajudar as pessoas a entenderem que a diversidade não precisa ser uma fonte de conflito; antes, a diversidade pode, e agora deve, servir como um recurso para o desenvolvimento sustentável. A mídia poderá alcançar esta meta, focalizando os empreendimentos construtivos, unificadores e cooperativos que comprovam a capacidade da humanidade de trabalhar junto para vencer os enormes desafios que ela enfrenta.

  • Ao promover "um relacionamento cooperativo com a mídia" (36.10.e), a ONU deve corajosamente definir sua própria identidade e a promessa que ela oferece à comunidade mundial. A Organização das Nações Unidas foi estabelecida com elevados ideais e uma visão de um mundo pacífico e progressivo. Fornecendo um arcabouço para a comunicação e a cooperação e iniciando inúmeros projetos construtivos, ela tem contribuído significativamente para a compreensão, esperança e boa vontade no mundo. Contudo, suas realizações são pouco conhecidas pela humanidade em geral.

Usando o conceito de cidadania mundial como tema integrador, as Nações Unidas deveriam divulgar seus ideais, atividades e metas, para que as pessoas venham a entender o papel único e vital que a ONU desempenha no mundo e, portanto, nas suas vidas. Semelhantemente, a ONU deveria promover a cidadania mundial em todas as suas atividades públicas, inclusive nas comemorações do quinquagésimo aniversário das Nações Unidas e nos passeios pela Sede da ONU. Cada documento da ONU que trata do desenvolvimento sustentável, a começar pelo preâmbulo da proposta Carta da Terra, deveria também incluir esse principio. A cidadania mundial deve-se tomar o ponto de referência ético mais importante em todas as atividades da ONU.

  • Os serviços da indústria de publicidade (36.10.e) devem ser recrutados para a promoção da cidadania mundial. Campanhas poderiam ser organizadas ao redor de temas tais como:

Nós, os Povos das Nações Unidas:

Celebrando a Unidade na Diversidade

Um Planeta, Um só Povo

Em Toda Nossa Diversidade,
Nós Somos uma só Família Humana

Nosso Futuro Comum:
A Unidade na Diversidade

  • Concursos deveriam ser realizados e prêmios concedidos pela promoção da cidadania mundial (36.10.e).
  • Enquanto conscientiza o público "sobre os impactos da violência na sociedade" (36.10.1), a mídia pode gerar um compromisso para com a cidadania mundial, realçando exemplos de empreendimentos construtivos e unificadores que mostram o poder da unidade e de uma visão comum.

Cada país deveria ser encorajado a alocar recursos para a promoção da cidadania mundial. Também deve-se considerar incluir nos propostos "indicadores do desenvolvimento sustentável" (40.6.) a promoção deste princípio. Por exemplo, os países poderiam ser incentivados a relatarem os esforços para promover o respeito e a apreciação das outras culturas, a igualdade dos sexos e o conceito de uma única família humana, através dos currículos escolares, do entretenimento e da mídia.

O Desafio Da Cidadania Mundial

Em conclusão, a cidadania mundial é um conceito tão desafiador e dinâmico quanto as oportunidades que a comunidade mundial enfrenta. A sabedoria exige que nós, os povos e nações do mundo, corajosamente adotemos seus princípios subjacentes e nos guiemos por eles em todos os aspectos das nossas vidas - nas nossas relações pessoais e comunitárias e nos assuntos nacionais e internacionais; nas nossas escolas, locais de trabalho e mídia e nas nossas instituições jurídicas, sociais e políticas. Nós, portanto, instamos a Comissão a encorajar o sistema inteiro das Nações Unidas a incorporar o princípio da cidadania mundial em todos seus programas e atividades.

A Comunidade Internacional Baha'i, que há mais de um século vem promovendo a cidadania mundial, aceitaria de bom grado ajudar a Comissão, os Governos, as ONG’s e outros a ampliarem os conceitos contidos neste documento; fornecer modelos práticos de unidade racial, religiosa, nacional e étnica para o desenvolvimento sustentável; e participar de consultas sobre esta questão crucial. Como uma comunidade global que abarca a diversidade da humanidade e compartilha uma visão comum, a Comunidade Internacional Baha'i continuará a promover o desenvolvimento sustentável, encorajando as pessoas a se considerarem cidadãos de um só mundo e construtores de uma civilização mundial justa e próspera.

NOTAS

(1) Agenda 21, Capítulo 1.6.

(2) Um dos temas mais frequentemente repetidos da Agenda 21 é a importância vital da "ampla participação pública na tomada de decisões"; "comprometimento e envolvimento genuíno de todos os grupos sociais"; "verdadeira parceria social"; e "novos níveis de cooperação entre Estados, setores chaves da sociedade e pessoas".

(3) A chamada por uma ética global foi levantada muitas vezes durante o processo da UNCED, especialmente na Cúpula da Terra e no Fórum Global, por Chefes de Estado, oficiais da ONU e Representantes das ONG’s; através de documentos oficiais da UNCED, tratados de ONG’s, oficinas de trabalho, livros e apresentações artísticas.Os seguintes exemplos são apenas alguns dos muitos:

- Os discursos na Cúpula da Terra pelo Presidente do Brasil; o Presidente da França; o Primeiro Ministro da Irlanda; o Primeiro Ministro do Japão; o Presidente da República das Ilhas Marshall; o Presidente dos Estados Unidos Mexicanos; o Príncipe do Reino do Marrocos; o Primeiro Ministro do Reino dos Países Baixos; o Primeiro Ministro da Turquia; o Primeiro Ministro de Tuvalu; o Secretário de Estado da Santa Sé e o Secretário Geral da UNCED;

- Tratados de ONG’s preparados no Fórum Global, inclusive O Tratado dos Jovens; A Carta da Terra; A Declaração do Rio de janeiro; A Declaração do Poro da Terra; O Tratado de Educação Ambiental para Sociedades Sustentáveis e Responsabilidade Global e O Tratado de Compromissos Éticos;

- Atividades do Fórum Global, inclusive a Série Noturna no Parque, refletindo "a diversidade cultural da Família Humana" e o Monumento à Paz, cuja inscrição reza, "A Terra é um só país, e os seres humanos seus cidadãos";

- Declarações e publicações de governos, agências da ONU e ONG’s para as diversas Sessões Preparatórias e outros eventos relacionados à UNCED, inclusive O Código Universal de Conduta Ambiental (Simpósio ONG/Mídia, outubro de 1990); Em Nossas Mãos. As Mulheres e as Crianças Primeiro (Relatório do Simpósio UNCED/UNICEF/FNUAP, maio de 1991); A Carta da Terra (Rede de cidadãos dos EUA sobre UNCED, julho de 1991); Comunidade de uma Única Terra (O Grupo de Trabalho das Comunidades Religiosas sobre UNCED, agosto de 1991); Cuidando da Terra (IUCN/PNUMA/WWF,outubro de 1991); Uma Carta da Terra (Comitê Internacional de Coordenação sobre a Religião e a Terra, 199 1); Agenda Ta Wananchi (Raízes do Futuro, dezembro de 1991); Uma Ética Ambiental ou Carta da Terra (PNUMA - Comitê Nacional do Reino Unido, fevereiro de 1992); Princípios sobre Direitos e Obrigações Gerais (documento da Assembléia Geral A/CONF.151/PC/ WG.III/L.28,9 março 1992); Carta da Terra, Japão (Fórum dos Povos, Japão, 1992); Carta para o Conserto da Terra (Fundação para o Conserto da Terra, 1992);e NossoPaís, O Planeta (Sir Shridath Ramphal, 1992).

(4) Declaração do Rio sobre Meio Ambiente e Desenvolvimento, Preâmbulo.

(5) Ver, por exemplo, A Declaração do Rio sobre Meio Ambiente e Desenvolvimento, Princípios 5, 8, 20, 25; e Agenda 21, Capítulos 1, 2, 3, 23, 24 e 36.

(6) Ver A Declaração do Rio sobre o Meio Ambiente e o Desenvolvimento, Princípio 25.

(7) Dentro do contexto da cidadania mundial, este programa deve ser "executado pelos vários agentes conforme as diferentes situações, capacidades e prioridades dos países e regiões" (Agenda 21, Capítulo 1.6.).

(8) A Agenda 21, Capítulo 36.3., afirma que "A educação... deveria ser reconhecida como um processo pelo qual os seres humanos e as sociedades podem alcançar seu mais alto potencial. A educação é fator crítico na promoção do desenvolvimento sustentável e na capacitação das pessoas para lidarem com questões de meio ambiente e desenvolvimento.... Tanto a educação não-formal quanto formal são indispensáveis para a mudança das atitudes das pessoas.... Outrossim, é de fundamental importância na formação de uma consciência, valores e atitudes ecológicas que sejam coerentes com o desenvolvimento sustentável e adequados para a participação efetiva do público na tomada de decisões. Para ser eficaz,... a educação... deveria tratar da dinâmica do meio ambiente físico/biológico e do meio sócio-econômico, assim como do desenvolvimento humano (incluindo, o espiritual)".

(9) A Agenda 21, Capítulo 36.9., chama a atenção à importância de se promover "ampla conscientização pública, como parte essencial de um esforço global de educação para fortalecer as atitudes, valores e ações que forem compatíveis com o desenvolvimento sustentável".

Världsmedborgarskap

Världsmedborgarskap

New York—14 June 1993

Den största utmaningen som möter världssamfundet, när det samlar sig för att förverkliga Agenda 21, blir att frigöra de enorma ekonomiska, tekniska, mänskliga och moraliska resurser som krävs för en hållbar utveckling. Dessa resurser kan endast frigöras, när världens folk utvecklar en djup känsla av ansvar för planetens öde och hela den mänskliga familjens välfärd.

Denna ansvarskänsla kan endast utvecklas ur ett erkännande av mänsklighetens enhet och kan endast upprätthållas av en förenande vision av ett fredligt och välmående världssamhälle. Utan en sådan global etik kommer folk att vara oförmögna att bli aktiva, konstruktiva deltagare i det världsomspännande genomförandet av hållbar utveckling. "2

Agenda 21 ger en oumbärlig ram till vetenskaplig kunskap och tekniskt vetande för förverkligandet av hållbar utveckling. Den inspirerar emellertid inte till personligt engagemang för en global etik. Detta betyder inte att etik och värderingar förbisågs under genomförandet av FN:s konferens om miljö och utveckling, UNCED. Yrkanden på förenande värderingar hördes genomgående under denna från såväl statsöverhuvuden som FN-ämbetsmän, representanter för icke-statliga organisationer och enskilda medborgare. Särskilt blev idéer såsom "enighet i mångfald", "världsmedborgarskap" och "vår gemensamma mänsklighet" åberopade att tjäna som etiskt underlag för Agenda 21 och Rio-deklarationen.3

Världssamfundet har således redan kommit till ett grundläggande samförstånd om behovet av en global etik för att ge livskraft åt Agenda 21. Vi föreslår att begreppet världsmedborgarskap antas för att omfatta den konstellation av principer, värderingar, attityder och beteenden som världens folk måste anamma om hållbar utveckling skall kunna förverkligas.

Världsmedborgarskap börjar med ett accepterande av den mänskliga familjens enhet och nationernas samhörighet på "jorden, vårt hem".4 Emedan det uppmuntrar en sund och rättmätig patriotism, vidhåller det också en mer omfattande lojalitet, en kärlek till mänskligheten som helhet. Det innebär däremot inte att överge legitima lojaliteter, undertrycka kulturell mångfald, avskaffa nationell självständighet och ej heller att påtvinga någon likformighet. Dess kännetecken är "enighet i mångfald". Världsmedborgarskap omfattar principerna om social och ekonomisk rättvisa, såväl inom som mellan nationer; beslut som fattas utan motsättningar på alla nivåer i samhället; jämlikhet mellan könen; rasmässig, etnisk, nationell och religiös harmoni; viljan att göra uppoffringar för det gemensamma bästa. Andra aspekter av världsmedborgarskap - som alla främjar mänsklig heder och värdighet, förståelse, vänlighet, samarbete, tillförlitlighet, medkänsla och en önskan om att tjäna - kan härledas från dem som redan nämnts. Ett fåtal av dessa principer 5 har uttryckts i Agenda 21 - de flesta däremot är märkbart frånvarande. Vidare ges där ingen övergripande idéram, genom vilken de kan bringas i samklang och spridas.

Att främja världsmedborgarskap är en praktisk strategi för att stödja hållbar utveckling. Så länge som oenighet, fiendskap och provinsialism karakteriserar de sociala, politiska och ekonomiska relationerna inom och mellan nationer kan ett globalt, hållbart utvecklingsmönster inte etableras.6 För mer än ett hundra år sedan varnade Bahá’u’lláh: "Mänsklighetens välfärd, dess fred och säkerhet är omöjliga att uppnå såvida icke dess enighet är fast grundad". Ett hållbart globalt samhälle kan upprättas endast på en grund av äkta enighet, harmoni och förståelse mellan världens mångfaldiga folk och nationer.

Vi rekommenderar därför att det i varje skola undervisas om världsmedborgarskap och att mänsklighetens enhet - principen bakom världsmedborgarskap - ständigt hävdas i varje land.

Begreppet världsmedborgarskap är inte nytt för världssamfundet. Det är både underförstått och uttryckt i en mängd FN-dokument, deklarationer och överenskommelser inte minst i de inledande orden i FN-stadgan: "Vi, de Förenta Nationernas folk..." Det befrämjas redan över hela världen i alla kulturer av icke-statliga organisationer, akademiker, medborgargrupper, underhållare, utbildningsprogram, konstnärer och media. Dessa ansträngningar är betydelsefulla men behöver kraftigt förstärkas. En över lång tid omsorgsfullt planerad och välorganiserad kampanj med syfte att främja världsmedborgarskap, vilken involverar alla samhällssektorer - lokala, nationella och internationella - måste igångsättas. Den måste fullföljas med all den energi, moraliskt mod och övertygelse som Förenta Nationerna, dess medlemsstater och andra villiga parter kan uppbåda.

Befordrandet Av Världsmedborgarskap

Följande förslag till en kampanj för att främja världsmedborgarskap7 passar naturligt in i ramen för den omorientering av utbildning, allmänhetens medvetenhet och fostran mot en hållbar utveckling, som presenteras i kapitel 36 av Agenda 21.

Utbildning

Utbildning - såväl formell som icke-formell - är obestridligen det mest effektiva sättet att skapa värderingar, förhållningssätt, uppträdanden och färdigheter som gör världens folk i stånd att handla för jordens och hela mänsklighetens långsiktiga intressen.8 Förenta Nationerna, regeringar och utbildningsorgan bör arbeta för att principen om världsmedborgarskap skall ingå i alla barns grundutbildning.

Detaljerna i utbildningsprogrammen och aktiviteterna som införlivar denna princip kommer att variera en hel del inom och mellan nationer. Men om världsmedborgarskap skall förstås som en universell princip måste alla program ha vissa gemensamma aspekter. Då de är baserade på principen om den mänskliga rasens enhet, bör de odla tolerans och broderskap, ge näring åt en uppskattning av rikedomen i och betydelsen av världens olika kulturella, religiösa och sociala system och stärka de traditioner som bidrar till en hållbar världscivilisation. De borde lära ut principen om "enighet i mångfald" som nyckeln till såväl styrka som välstånd för både nationer och världssamfundet. De bör stödja en tjänandets etik för det gemensamma bästa och förmedla en förståelse för både rättigheterna och ansvaret i världsmedborgarskap. Dessa program och aktiviteter bör bygga på landets positiva ansträngningar och belysa landets faktiska framgångar, inklusive modeller för rasmässig, religiös, nationell och etnisk enighet. De bör understryka FN:s betydelse i främjandet av globalt samarbete och förståelse; dess universella mål och program, dess omedelbara relevans för världens folk och nationer, och den roll som FN alltmer måste ta på sig i vår ständigt krympande värld.

Innan en kampanj för att befordra världsmedborgarskap igångsättes, måste man komma överens om och utveckla en gemensam förståelse av begreppet. Kommissionen för hållbar utveckling skulle kunna bilda en särskild kommitté eller arbetsgrupp för att påbörja utvecklandet av riktlinjer för världsmedborgarskap och förslag för inlemmandet av denna princip i de redan existerande formella och informella utbildningsprogrammen. Alternativt kunde kommissionen söka hjälp hos the High Level Advisory Board on Sustainable Development eller the Inter-Agency Committee on Sustainable Development. FN:s sekretariat skulle dessutom kunna välja att bilda en World Citizenship Unit, liknande förutvarande Peace Studies Unit, för att utveckla riktlinjerna och koordinera det systemomfattande genomförandet av fostran i världsmedborgarskap. Vilken väg man än väljer, måste denna uppgift ges hög prioritet.

Världsmedborgarskap kan införlivas i alla de aktiviteter som föreslås i kapitel 36.5 i Agenda 21 för omorientering av utbildning mot en hållbar utveckling. Några få exempel illustrerar detta:

Nationella rådgivande samordningsorgan (36.5.c) borde främja införlivandet av världsmedborgarskap i utbildningsprogram inom landet.

Förberedande och interna utbildningsprogram för alla lärare, administratörer, utbildningsplanerare och icke-formella lärare (36.5.d) borde inkludera principen världsmedborgarskap i sina program.

Såväl undervisningsmaterial om hållbar utveckling utgivet av FN-kontor som undervisningsmaterial om Förenta Nationerna bör uppmuntra världsmedborgarskap (36.5.g)

Agenda 21 yrkar på "utvecklingen av ett internationellt nätverk" för att stödja globala ansträngningar i utbildningen i hållbar utveckling (36.5.k). Detta nätverk kunde stödja både FN-kontor och medlemmar av icke-statliga organisationer att framställa material baserat på riktlinjerna för världsmedborgarskap och ge medel för att dela dem.

Regeringar och undervisningsorgan har redan uppmanats att "undanröja könsstereotyperna i läroplaner" som ett medel för att främja hållbar utveckling (36.5.m). Vi vill rekommendera att, i världsmedborgarskapets anda, även klichéer baserade på religion, kultur, ras, klass, nationalitet och etnisk bakgrund avskaffas.

Allmänhetens Medvetenhet

Varje människa behöver se sig själv som världsmedborgare och inse sitt personliga ansvar i att främja hållbar utveckling.9 Kampanjer för att öka allmänhetens medvetenhet om de utmaningar som ett världsmedborgarskap skulle innebära, måste till fullo utnyttja medierna och konstarterna till exempel television, video, film, radio, elektroniska nätverk, böcker, tidskrifter, affischer, flygblad, teater och musik. Dessa kampanjer bör värva reklam- och underhållningsindustrierna, media - både traditionella och otraditionella - hela FN-systemet, alla medlemsstater, icke-statliga organisationer och populära personligheter. De bör nå ut till hemmet, arbetsplatsen, offentliga platser och skolor. Riktlinjerna för världsmedborgarskap som efterlyses ovan, bör vara lämpliga att användas vid sådana kampanjer och bör tjäna som grundläggande referens för alla mediaprogram.

Världsmedborgarskap skulle kunna arbetas in i de aktiviteter som presenteras i kapitel 36.10 i Agenda 21 för att öka allmänhetens medvetenhet och mottaglighet för hållbar utveckling. Följande exempel illustrerar detta:

  • Nationella och internationella rådgivande organ (36.10.a) kunde uppmuntra olika media att anta riktlinjerna för världsmedborgarskap. Media har gjort mycket för att öka medvetenheten om globalt ömsesidigt beroende och den enorma utmaning som världssamfundet står inför. De har också visat på de till synes oöverstigliga skillnaderna som splittrar oss.
  • Media har ett ansvar att hjälpa människor att förstå att mångfald inte behöver vara en orsak till konflikt; mångfald kan och måste nu hellre tjäna som en källa till hållbar utveckling. De kan göra detta genom att fokusera på de konstruktiva, förenande och samverkande åtaganden som bevisar mänsklighetens förmåga till samarbete för att möta de enorma utmaningar som den står inför.
  • När man befrämjar "samarbete med media" (36.10.e) måste Förenta Nationerna djärvt definiera sin egen identitet och det hopp det innebär för världssamfundet. Förenta Nationerna grundades på höga ideal och med en vision om en fredlig, progressiv värld. Genom att ge en ram för kommunikation och samarbete och genom att initiera oräkneliga, konstruktiva projekt, har FN på ett betydande sätt bidragit till förståelse, hopp och välvilja i världen. Ändå är resultaten föga kända för folk i allmänhet.
  • Genom att använda begreppet världsmedborgarskap som ett genomgående tema borde Förenta Nationerna tillkännagiva sina ideal, aktiviteter och mål, så att människor förstår den enastående och vitala roll som FN spelar i världen och därför i deras liv. På liknande sätt bör FN befrämja världsmedborgarskap i alla sina offentliga aktiviteter, innefattande firandet av dess historiska milstolpar och FN-högkvarterets guidade turer. Varje FN-dokument som behandlar hållbar utveckling bör också inkludera denna princip - med en början i inledningen av det föreslagna Earth Charter. Världsmedborgarskap måste bli en etikens ledstjärna för alla FN-aktiviteter.
  • Reklamindustrins tjänster (36.10.e) bör engageras i att befrämja världsmedborgarskap. Kampanjer skulle kunna organiseras kring teman som:
Vi, de Förenta Nationernas folk: hyllar enighet i mångfald
En planet, ett folk
I all vår mångfald är vi en enda mänsklig familj
Vår gemensamma framtid; enighet i mångfald
  • Världsmedborgarskap bör främjas - internationellt. nationellt och lokalt - genom arrangerande av tävlingar och utdelande av utmärkelser (36.10.e).
  • Samtidigt som man höjer allmänhetens medvetenhet "vad beträffar våldets effekter på samhället" (36.10.l), kan media alstra ett engagemang för världsmedborgarskap genom att belysa exempel på konstruktiva, förenande åtaganden som visar styrkan i enighet och en gemensam vision.

Alla länder bör uppmuntras att anslå resurser för att befrämja världsmedborgarskap. Man bör dessutom överväga att bland föreslagna "indikatorer på hållbar utveckling" (40.6) införliva befrämjandet av denna princip. Länder bör, till exempel, uppmuntras att redogöra för ansträngningar att befordra tolerans och uppskattning av andra kulturer, jämlikhet mellan könen och begreppet att vi är en mänsklig familj genom läroplaner, underhållning och media.

Världsmedborgarskapets Utmaning

Sammmanfattningsvis, världsmedborgarskap är ett begrepp lika utmanande och dynamiskt som de möjlighteter världssamfundet står inför. Vi, världens folk och nationer, skulle göra klokt i att modigt anamma dess underliggande principer och låta oss vägledas av dem i alla aspekter av våra liv – från våra personliga och samhälleliga relationer till våra nationella och internationella angelägenheter; från våra skolor, arbetsplatser och media till våra juridiska , sociala och politiska institutioner. Vi anmodar därför kommissionen att uppmuntra hela FN-systemet till att införliva principen om världsmedborgarskap i hela spetrat av dess program och aktiviteter.

Bahá’í International Community, som under mer än ett århundrade har arbetat för världsmedborgarskap, skulle med glädje biträda kommissionen, regeringar, icke-statliga organisationer och andra att vidare utveckla de begrepp som beskrivs i detta dokument; att erbjuda praktiska modeller av rasmässig, religiös, nationell och etnisk enighet för hållbar utveckling; och att deltaga i konsultationer kring denna avgörande fråga. Som ett globalt samfund som omfattar mänsklighetens mångfald och som delar en gemensam vision, kommer Bahá’í International Community att fortsätta befrämja hållbar utveckling genom att uppmuntra människor att se sig själva som medborgare i en värld, byggare av en rättvis och välmående världscivilisation.

Noter

- De tal till Rio-konferensen som gavs av Brasiliens president; Frankrikes president; Irlands premiärminister; Japans premiärminister; Marshall-öarnas president; Mexicos president; Kronprinsen av Marocko; Nederländernas premiärminister; Turkiets premiärminister; Tuvalus premiärminister; Påvestolens utrikesminister; och generalsekreteraren för UNCED.

- De NGO-avtal som utarbetades under "Globalt forum" omfattade: The Youth Treaty; The Earth Charter; The Rio de Janeiro Declaration; The People’s Earth Declaration; The Treaty on Environmental Education for Sustainable Societies and Global Responsibility; och The Treaty of Ethical Commitments.

- Globalt forums aktiviteter, innefattande kvällsprogrammen i parken, vilka återspeglade "den mänskliga familjens kulturella mångfald"; och Fredsmonumentet, vars inskription lyder "Jorden är endast ett land och mänskligheten dess medborgare".

- Regeringars, FN-kontors och NCO uttalanden till de olika förberedelsekommittéernas möten och andra UNCED-relaterade händelser inkluderade The Universal Code of Evironmental Conduct (NGO/Media-symposiet, oktober 1990); In Our Hands: Women and Children First (Rapport från UNCED/UNICEF/UNFPA-symposiet, maj 1991); The Earth Charter (US Citizens Network on UNCED, juli 1991); One Earth Community (Arbetsgruppen för religiösa samfund i UNCED, augusti 1991); Caring for the Earth (IUCN/UNEP/WWF, oktober 1991); An Earth Charter (International Coordinating Committee on Religion and the Earth, 1991); Agenda Ya Wananchi (Roots of the Future, december 1991); An Environmental Ethic or Earth Charter (UNEP-UK National Committee, februari 1992); Principles on General Rights and Obligations (General Assernbly document, A/CONF,151/PC/WG.III/L.28,9, mars 1992); Earth Charter, Japan (Peoples Forum, Japan, 1992); Earth Repair Charter (Earth Repair Foundation, 1992); och Our Country, the Planet (Sir Shridath Ramphal, 1992).

  1. Agenda 21, kapitel 1.6.
  2. Ett av de mest frekventa upprepade teman i Agenda 21 är den stora betydelsen av "brett offentligt deltagande i beslutsfattande;" "förpliktelse och helhjärtad medverkan av alla sociala grupper;" "äkta socialt partnerskap;" och "nya nivåer av samarbete mellan stater, samhällens och folkgruppers nyckelområden".
  3. Uppmaningen att anta en global etik hördes ofta under UNCED-processen, och särskilt intensivt på Rio-konferensen och Globalt forum, från statsöverhuvuden till FN-företrädare och representanter för icke-statliga organisationer; i officiella UNCED-dokument, NGO-avtal, arbetsgrupper, böcker och konstnärliga presentationer. Det följande är endast några få exempel:
  4. Rio-deklarationen om miljö och utveckling, inledningen.
  5. Se till exempel Rio-deklarationen om miljö och utveckling, principer nummer 5, 8, 20, 25; och Agenda 21 kapitel 1, 2, 3, 23, 24 och 36.
  6. Se Rio-deklarationen om miljö och utveckling, princip 25.
  7. Inom ramarna för principen om världsmedborgarskap bör detta program "genomföras av de olika aktörerna i enlighet med olika situationer, möjligheter och prioriteringar hos länderna och regionerna" (Agenda 21, kapitel 1.6).
  8. Agenda 21, kapitel 36.3. bekräftar att " Undervisning… bör anses vara en process genom vilken människor och samhällen kan uppnå den högsta graden av självförverkligande. Utbildning är avgörande för att främja en hållbar utveckling och förbättra människors förmåga att lösa miljö- och utvecklingsproblem... Både formell och icke-formell utbildning är nödvändig för att ändra människors attityder... Den är också av avgörande betydelse för att uppnå medvetande om betydelsen av miljö och etik, värderingar, attityder, färdigheter och beteenden som är förenliga med hållbar utveckling och för att allmänheten effektivt skall kunna deltaga i beslutsprocessen. För att vara effektiv bör utbildning... omfatta dynamiken i såväl den fysiska/biologiska, sociala och ekonomiska miljön som människans utveckling (vilken kan inkludera andlig utveckling)."
  9. Agenda 21, kapitel 36.9 uppmärksammar betydelsen av att främja "ett brett allmänt medvetande som ett väsentligt led i globala utbildningsinsatser för att stärka attityder, värderingar och åtgärder som är förenliga med hållbar utveckling."

World citizenship: A Global Ethic for Sustainable Development

World citizenship: A Global Ethic for Sustainable Development

Based on a concept paper shared at the 1st session of the United Nations Commission on Sustainable Development

New York—14 June 1993

In the spirit of Agenda 21, as "a dynamic programme" destined to "evolve over time in the light of changing needs and circumstances,"1 the Baha'i­ International Community offers the following proposal: To inspire the peoples of the world to champion sustainable development, the education programs and public awareness campaigns called for in Agenda 21 should foster the concept of WORLD CITIZENSHIP.

The Vision of World citizenship

The greatest challenge facing the world community as it mobilizes to implement Agenda 21 is to release the enormous financial, technical, human and moral resources required for sustainable development. These resources will be freed up only as the peoples of the world develop a profound sense of responsibility for the fate of the planet and for the well-being of the entire human family.

This sense of responsibility can only emerge from the acceptance of the oneness of humanity and will only be sustained by a unifying vision of a peaceful, prosperous world society. Without such a global ethic, people will be unable to become active, constructive participants in the world-wide process of sustainable development.2

While Agenda 21 provides an indispensable framework of scientific knowledge and technical know-how for the implementation of sustainable development, it does not inspire personal commitment to a global ethic. This is not to say that ethics and values were ignored during the United Nations Conference on Environment and Development (UNCED) process. The call for unifying values was heard throughout this process from Heads of State to UN officials to representatives of non-governmental organizations (NGOs) and individual citizens. In particular, the concepts of "unity in diversity," "world citizenship" and "our common humanity" were invoked to serve as the ethical undergirding for Agenda 21 and the Rio Declaration.3

The world community has, thus, already come to a basic accord on the need for a global ethic to vitalize Agenda 21. We suggest that the term World citizenship be adopted to encompass the constellation of principles, values, attitudes and behaviors that the peoples of the world must embrace if sustainable development is to be realized.

World citizenship begins with an acceptance of the oneness of the human family and the interconnectedness of the nations of "the earth, our home." 4 While it encourages a sane and legitimate patriotism, it also insists upon a wider loyalty, a love of humanity as a whole. It does not, however, imply abandonment of legitimate loyalties, the suppression of cultural diversity, the abolition of national autonomy, nor the imposition of uniformity. Its hallmark is "unity in diversity." World citizenship encompasses the principles of social and economic justice, both within and between nations; non-adversarial decision making at all levels of society; equality of the sexes; racial, ethnic, national and religious harmony; and the willingness to sacrifice for the common good. Other facets of world citizenship -- including the promotion of human honor and dignity, understanding, amity, cooperation, trustworthiness, compassion and the desire to serve -- can be deduced from those already mentioned. A few of these principles 5 have been articulated in Agenda 21 -- most, however, are noticeably lacking. Moreover, no overall conceptual framework is provided under which they can be harmonized and promulgated.

Fostering world citizenship is a practical strategy for promoting sustainable development. So long as disunity, antagonism and provincialism characterize the social, political and economic relations within and among nations, a global, sustainable pattern of development can not be established. 6 Over a century ago Bahá'u'lláh warned, "The well-being of mankind, its peace and security, are unattainable unless and until its unity is firmly established." Only upon a foundation of genuine unity, harmony and understanding among the diverse peoples and nations of the world, can a sustainable global society be erected.

We, therefore, recommend that world citizenship be taught in every school and that the oneness of humanity -- the principle underlying world citizenship -- be constantly asserted in every nation.

The concept of world citizenship is not new to the world community. It is both implicit and explicit in a host of UN documents, charters and agreements, including the opening words of the UN Charter itself: "We the peoples of the United Nations ... " It is already being promoted around the world across all cultures by diverse NGOs, academics, citizens' groups, entertainers, educational programs, artists, and media. These efforts are significant but need to be greatly increased. A carefully planned and orchestrated, long-term campaign to foster world citizenship, involving all sectors of society -- local, national and international -- needs to be put into place. It must be pursued with all the vigor, moral courage and conviction that the United Nations, its member states and all willing partners can muster.

The Promotion of World Citizenship

The following proposal for a campaign to promote world citizenship7 fits naturally into the framework for reorienting education, public awareness, and training toward sustainable development, which is presented in Chapter 36 of Agenda 21.

Education

Education -- formal, non-formal, and informal -- is indisputably the most effective way to shape values, attitudes, behaviors and skills that will equip the peoples of the world to act in the long-term interests of the planet and humanity as a 8 The United Nations, governments and educational agencies should seek to make the principle of world citizenship part of the standard education of every child.

The details of educational programs and activities incorporating this principle will vary a great deal within and among nations. However, if world citizenship is to be understood as a universal principle, all programs must have certain aspects in common. Based on the principle of the oneness of the human race, they should cultivate tolerance and brotherhood, nurturing an appreciation for the richness and importance of the world's diverse cultural, religious and social systems and strengthening those traditions that contribute to a sustainable, world civilization. They should teach the principle of "unity in diversity" as the key to strength and wealth both for nations and for the world community. They should foster an ethic of service to the common good and convey an understanding of both the rights and the responsibilities of world citizenship. These programs and activities should build on the country's positive efforts and highlight its tangible successes, including models of racial, religious, national and ethnic unity. They should emphasize the importance of the UN in promoting global cooperation and understanding; its universal goals, objectives and programs; its immediate relevance to the peoples and nations of the world; and the role that it must increasingly assume in our ever-contracting world.

Before undertaking a campaign to promote world citizenship, a common understanding of the concept will need to be developed and agreed upon. The Commission on Sustainable Development might set up a special committee or working group to begin developing guidelines for world citizenship and proposals for incorporating this principle into existing formal and non-formal educational programs. Alternatively, the Commission might seek the assistance of the High Level Advisory Board on Sustainable Development or the Inter-Agency Committee on Sustainable Development. The UN Secretariat might even choose to set up a world citizenship Unit, similar to the erstwhile Peace Studies Unit, to develop these guidelines and coordinate the system-wide implementation of world citizenship education. Whatever path is chosen, this task must be given high priority.

world citizenship could be incorporated easily into all of the activities suggested in chapter 36.5. of Agenda 21 for reorienting education toward sustainable development. A few examples illustrate:

  • National advisory bodies/round tables (36.5.c) should facilitate the incorporation of world citizenship into educational programs within the country.
  • Pre-service and in-service training programs for all teachers, administrators, educational planners and non-formal educators (36.5.d) should include the principle of world citizenship in their programs.
  • Educational materials on sustainable development produced by UN agencies should encourage world citizenship (36.5.g), as should educational materials about the United Nations.
  • Agenda 21 calls for "the development of an international network" to support global efforts to educate for sustainable development (36.5.k). This network could both encourage UN agencies and member NGOs to create materials based on the guidelines for world citizenship, and provide the means for sharing them.
  • Governments and educational authorities have already been called upon to "eliminate gender stereotyping in curricula" as a means to promote sustainable development (36.5.m). We would recommend that, in the spirit of world citizenship, stereotyping based on religion, culture, race, class, nationality and ethnicity also be eliminated.

Public Awareness

People need to think of themselves as world citizens and understand their personal responsibility to promote sustainable development.9 Campaigns to raise public awareness of the challenges of world citizenship must make use of the full range of media and the arts, including television, video, film, radio, electronic networks, books, magazines, posters, flyers, theater and music. These campaigns should enlist the advertising and entertainment industries, the media -- both traditional and non-traditional -- the entire UN system, all member states, NGOs, and popular personalities. They should reach out to the home, the work place, public areas and schools. The guidelines for world citizenship called for above should be appropriate for use by such public awareness campaigns and should serve as basic reference for all media programming.

world citizenship could be included in the activities presented in chapter 36.10. Of Agenda 21 for increasing public awareness and sensitivity about sustainable development. The following examples illustrate:

  • National and international advisory boards (36.10.a) could encourage the various media to adopt the guidelines for world citizenship. The media have done much to raise public awareness of global interdependence and the enormous challenges facing the world community. They have also highlighted the seemingly insurmountable differences that divide us.
    The media have a responsibility to help people understand that diversity need not be a source of conflict; rather, diversity can and must now serve as a resource for sustainable development. They can do so by focusing on the constructive, unifying and cooperative undertakings that prove humanity's capacity to work together to meet the enormous challenges facing it.
  • In promoting "a cooperative relationship with the media" (36.10.e), the United Nations must boldly define its own identity and the promise it holds for the world community. The United Nations was established on high ideals and with a vision of a peaceful, progressive world. By providing a framework for communication and cooperation, and by initiating innumerable, constructive projects, it has added significantly to the understanding, hope and goodwill in the world. Yet its accomplishments are little known to the generality of mankind.
    Using the concept of world citizenship as an integrating theme, the United Nations should publicize its ideals, activities and goals, so that people come to understand the unique and vital role the UN plays in the world and, therefore, in their lives. Similarly, the UN should promote world citizenship in all its public activities, including celebrations of its historical milestones and tours of UN headquarters. Every UN document that deals with sustainable development should also include this principle -- beginning with the preamble of the proposed Earth Charter. world citizenship must become the single most important point of ethical reference in all UN activities.
  • The services of the advertising industry (36.10.e) should be enlisted to promote world citizenship. Campaigns could be organized around such themes as:

    We the Peoples of the United Nations:
    Celebrating Unity in Diversity
    One Planet, One People
    In All Our Diversity,
    We Are One Human Family
    Our Common Future:
    Unity in Diversity

  • world citizenship should also be promoted -- internationally, nationally and locally -- through the holding of contests and the presentation of awards (36.10.e).
  • While heightening public awareness "regarding the impacts of violence in society" (36.10.l), the media can generate commitment to world citizenship by highlighting examples of constructive, unifying undertakings that show the power of unity and common vision.

Each country should be encouraged to earmark resources for promoting world citizenship. Consideration should also be given to including among the proposed "indicators of sustainable development" (40.6.) the promotion of this principle. Countries could, for example, be encouraged to report efforts to foster tolerance and appreciation of other cultures, equality of the sexes and the concept of one human family through curricula, entertainment and the media.

The Challenge of World Citizenship

In conclusion, world citizenship is a concept as challenging and dynamic as the opportunities facing the world community. We, the peoples and nations of the world, would be wise to embrace courageously its underlying principles and be guided by them in all aspects of our lives -- from our personal and community relations to our national and international affairs; from our schools, work places and media to our legal, social and political institutions. We, therefore, urge the Commission to encourage the entire UN system to incorporate the principle of world citizenship into the full range of its programs and activities.

The Baha'i­ International Community, which for over a century has been fostering world citizenship, would be pleased to assist the Commission, governments, NGOs and others to further develop the concepts contained in this document; to provide practical models of racial, religious, national and ethnic unity for sustainable development; and to take part in consultations on this crucial issue. As a global community encompassing the diversity of humanity and sharing a common vision, the Baha'i­ International Community will continue to promote sustainable development by encouraging people to see themselves as citizens of one world, the builders of a just and prosperous world civilization.

Notes

1. Agenda 21 , Chapter 1.6.

2. One of the most often-repeated themes of Agenda 21 is the vital importance of "broad public participation in decision-making;" "commitment and genuine involvement of all social groups;" "real social partnership;" and "new levels of cooperation among States, key sectors of societies and people."

3. The call for a global ethic was raised often during the UNCED process, with particular intensity at the Earth Summit and Global Forum, from Heads of State to UN officials to NGO representatives; through official UNCED documents, NGO treaties, workshops, books and artistic presentations. The following are just a few examples:

4. The speeches to the Earth Summit by the President of Brazil; the President of France; the Prime Minister of Ireland; the Prime Minister of Japan; the President of the Republic of the Marshall Islands; the President of the United Mexican States; the Crown Prince of the Kingdom of Morocco; the Prime Minister of the Kingdom of the Netherlands; the Prime Minister of Turkey; the Prime Minister of Tuvalu; the Secretary of State of the Holy See; and the Secretary-General of UNCED;

5. NGO Treaties prepared at the Global Forum including The Youth Treaty; The Earth Charter; The Rio de Janeiro Declaration; The People's Earth Declaration; The Treaty on Environmental Education for Sustainable Societies and Global Responsibility; and The Treaty of Ethical Commitments;

6. Global Forum activities, including the Evening Series in the Park, reflecting "the cultural diversity of the Human Family"; and the Peace Monument, whose inscription reads, "The earth is but one country, and mankind its citizens;"

7. Statements and publications by governments, UN Agencies and NGOs to the various Preparatory Committee sessions and other UNCED-related events including The Universal Code of Environmental Conduct (NGO/Media Symposium, October 1990); In Our Hands: Women and Children First (Report of the UNCED/UNICEF/UNFPA Symposium, May 1991); The Earth Charter (US Citizens Network on UNCED, July 1991); One Earth Community (The Working Group of Religious Communities on UNCED, August 1991); Caring for the Earth (IUCN/UNEP/WWF, October 1991); An Earth Charter (International Coordinating Committee on Religion and the Earth, 1991); Agenda Ya Wananchi (Roots of the Future, December 1991); An Environmental Ethic or Earth Charter (UNEP-UK National Committee, February 1992); Principles on General Rights and Obligations (General Assembly document, A/CONF.151/PC/WG.III/L.28, 9 March 1992); Earth Charter, Japan (Peoples Forum, Japan, 1992); Earth Repair Charter (Earth Repair Foundation, 1992); and Our Country, The Planet (Sir Shridath Ramphal, 1992).

8. Rio Declaration on Environment and Development, Preamble.

9. For example, see Rio Declaration on Environment and Development, Principles 5, 8, 20, 25; and Agenda 21, Chapters 1, 2, 3, 23, 24 and 36.

10. See Rio Declaration on Environment and Development, Principle 25.

11. Within the context of the principle of world citizenship, this program should be "carried out by the various actors according to the different situations, capacities and priorities of the countries and regions" (Agenda 21, Chapter 1.6.).

12. Agenda 21, Chapter 36.3. affirms that "Education should be recognized as a process by which human beings and societies can reach their fullest potential. Education is critical for promoting sustainable development and improving the capacity of the people to address environment and development issues. Both formal and non-formal education are indispensable to changing people's attitudes. It is also critical for achieving environmental and ethical awareness, values and attitudes, skills and behaviour consistent with sustainable development and for effective public participation in decision-making. To be effective education should deal with the dynamics of both the physical/biological and socio-economic environment and human (which may include spiritual) development."

13. Agenda 21 , Chapter 36.9. calls attention to the importance of promoting "broad public awareness as an essential part of a global education effort to strengthen attitudes, values and actions which are compatible with sustainable development."

Weltbürger-Ethos

Weltbürger-Ethos

Die Internationale Bahá‘í-Gemeinde unterbreitet folgenden Vorschlag im Geiste der Agenda 21, die ein „dynamisches Programm" sein soll, dazu bestimmt, „sich im Laufe der Zeit gemäß sich wandelnder Bedürfnisse und Umstände zu entwickeln," (1): Um die Völker der Welt dazu anzuregen, für eine nachhaltige Entwicklung einzutreten, sollten die in der Agenda 21 geforderten Erziehungsprogramme und Bewußtmachungskampagnen das Konzept des Weltbürger-Ethos fördern und pflegen.

—14 June 1993

Die Vision Des Weltbürger-Ethos

Die größte Herausforderung, vor der sich die Weltgemeinschaft bei der Ausführung der Agenda 21 befindet, besteht in der Freisetzung der enormen finanziellen und technischen Ressourcen sowie des menschliches und moralischen Potenzials, die für eine nachhaltige Entwicklung erforderlich sind. Diese Ressourcen werden nur in dem Maße freigesetzt werden können, in dem die Völker der Welt ein tiefes Verantwortungsgefühl für das Schicksal des Planeten und für das Wohlergehen der ganzen menschlichen Familie entwickeln.

Dieses Verantwortungsgefühl kann nur aus der Anerkennung der Einheit der Menschheit erwachsen und wird einzig durch die vereinigende Vision einer friedlichen und florierenden Weltgesellschaft aufrecht gehalten werden. Ohne eine solche globale Ethik werden die Menschen außerstande sein, sich aktiv und konstruktiv an dem weltweiten Prozeß der nachhaltigen Entwicklung zu beteiligen. (2)

Obgleich Agenda 21 einen unverzichtbaren Rahmen wissenschaftlicher Kenntnis und technisches Know-Hows für die Durchsetzung der nachhaltigen Entwicklung liefert, regt sie doch kaum zur persönlichen Hinwendung zu einer globalen Ethik an. Das bedeutet nicht, daß Fragen der Ethik und Werte während der Konferenz der Vereinten Nationen über Umwelt und Entwicklung (United Nations Conference on Environment and Development - UNCED) vernachlässigt würden. Der Ruf nach einheitlichen Wertvorstellungen wurde während des ganzen Prozesses von Staatsoberhäuptern, UN-Beamten, Vertretern von Nicht-Regierungs-Organisationen (NGOs) und einzelnen Bürgern erhoben. Insbesondere wurden die Vorstellungen der „Einheit in der Vielfalt", „Weltbürger-Ethos" und „unsere gemeinsame Menschheit" immer wieder angesprochen, um als eine ethische Grundlage für die Agenda 21 und die Rio Deklaration zu dienen. (3)

Die Weltgemeinschaft ist sich also schon im Grunde einig, daß wir eine globale Ethik brauchen, um Agenda 21 mit Leben zu erfüllen. Wir schlagen vor, daß der Begriff Weltbürger-Ethos angenommen wird, um die Gesamtheit der Prinzipien, Werte, Einstellungen und Verhaltensmuster zu umfassen, die die Völker der Welt sich aneignen müssen, wenn eine nachhaltige Entwicklung erreicht werden soll.

Weltbürger-Ethos beginnt mit der Einsicht in die Einheit der menschlichen Familie und in die gegenseitige Verbundenheit der Völker „der Erde, unserer Heimat." (4) Sie ermutigt zu einem gesunden Patriotismus, besteht aber gleichzeitig auf einer weiteren Loyalität, der Liebe zur Menschheit. Das bedeutet jedoch nicht, daß berechtigte Loyalitäten aufgegeben, kulturelle Vielfalt unterdrückt, nationale Autonomie abgeschafft oder Einheitlichkeit aufgezwungen werden. Ihr Kennzeichen ist „Einheit in der Vielfalt". Zum Weltbürger-Ethos gehören die Prinzipien sozialer und wirtschaftlicher Gerechtigkeit sowohl innerhalb der Nationen wie auch zwischen ihnen; konfliktfreie Entscheidungsfindung auf allen Ebenen der Gesellschaft; Gleichwertigkeit der Geschlechter; rassische, ethnische, nationale und religiöse Harmonie; Bereitwilligkeit, zum Wohl des Ganzen Opfer zu bringen. Andere Aspekte des Weltbürger-Ethos -- einschließlich der Förderung von Menschenwürde, Verständigung, Einvernehmen, Zusammenarbeit, Vertrauenswürdigkeit, Mitgefühl und das Bedürfnis, dienstbar zu sein - können hiervon abgeleitet werden. Einige dieser Prinzipien (5) sind in der Agenda 21 genannt, die meisten aber ersichtlich nicht. Darüber hinaus bietet sie keinen Begriffsrahmen für die Abstimmung und Bekanntmachung dieser Prinzipien.

Die Förderung des Weltbürger-Ethos ist eine praktische Strategie, um eine nachhaltige Entwicklung voranzutreiben. Solange Uneinigkeit, Feindseligkeit und Provinzialismus das soziale, politische und wirtschaftliche Verhältnis innerhalb und zwischen den Nationen bestimmen, kann eine globale und nachhaltige Form der Entwicklung nicht errichtet werden. (6) Vor mehr als einem Jahrhundert warnte Bahá'u'lláh, "das Wohlergehen der Menschheit, ihr Friede und ihre Sicherheit sind unerreichbar, wenn nicht und ehe nicht ihre Einheit fest begründet ist." Nur auf der Grundlage einer echten Einheit, Harmonie und Verständigung zwischen den verschiedenen Völkern und Nationen der Welt kann eine Weltgesellschaft dauerhaft errichtet werden.

Wir empfehlen daher, daß in allen Schulen Weltbürger-Ethos gelehrt und daß der Einheit der Menschheit – das dem Weltbürger-Ethos zugrunde liegende Prinzip – in allen Nationen Geltung verschafft wird.

Das Konzept des Weltbürgertums ist der Weltgemeinschaft nicht neu. Es findet sich implizit und explizit in einer ganzen Reihe von UN-Dokumenten, Chartas und Vereinbarungen, einschließlich den einleitenden Worten der UN-Charta selbst: „Wir, die Völker der Vereinten Nationen..." Es wird heute schon in der ganzen Welt und in allen Kulturen durch NGOs, Akademien, Bürgergruppen, Entertainer, Erziehungsprogramme, Künstler und Medien vertreten. Diese Bemühungen sind bereits beachtlich, aber sie müssen noch viel mehr verstärkt werden. Eine sorgfältig geplante und inszenierte Langzeitkampagne zur Förderung des Wetbürger-Ethos, an der alle Ebenen der Gesellschaft auf kommunaler, nationaler und internationaler Ebene beteiligt werden, muß dringend in Gang gesetzt werden. Sie muß mit aller Kraft vorangetrieben werden, und zwar mit allem, was die Vereinten Nationen, ihre Mitgliedsstaaten und sämtliche bereitwillige Partner an moralischem Mut und fester Überzeugung nur aufbieten können.

Die Förderung des Weltbürger-Ethos

Der folgende Vorschlag für eine Kampagne zur Förderung des Weltbürger-Ethos (7) paßt nahtlos in den Rahmen für eine Neuorientierung der Erziehung, des öffentlichen Bewußtseins und der Ausbildung für nachhaltige Entwicklung, wie er im Kapitel 36 der Agenda 21 vorgelegt wird.

Erziehung

Erziehung – in ihren verschiedenartigen Formen – ist zweifellos unbestreitbar der wirksamste Weg, um die Werte, Einstellungen, Verhaltensweise und Fähigkeiten herauszubilden, die die Völker der Welt dazu befähigen werden, im langfristigen Interesse des Planeten und der Gesamtheit der Menschheit zu handeln. (8) Die Vereinten Nationen, Regierungen und Erziehungsbehörden sollten sich bemühen, das Prinzip des Weltbürger-Ethos zu einem Teil der Grundausbildung jedes Kindes zu machen.

Die Einzelheiten der Erziehungsprogramme bezüglich der Verwirklichung dieses Prinzips werden in den einzelnen Ländern erheblich voneinander abweichen. Wenn Weltbürger-Ethos allerdings als ein universales Prinzip verstanden werden soll, müssen bestimmte Aspekte allen Programmen gemeinsam sein. Auf der Grundlage der Einheit der Menschheit sollten sie zu Toleranz und Brüderlichkeit erziehen, die Anerkennung der Reichhaltigkeit und der Bedeutung der verschiedenen kulturellen, religiösen und sozialen Systeme der Welt pflegen, und jene Traditionen stärken,die zu einer fortschreitenden Weltkultur beitragen. Sie sollten das Prinzip der „Einheit in der Vielfalt" als den Schlüsselbegriff für das Wohlergehen der Nationen und der Weltgemeinschaft allgemein lehren. Sie sollten die Ethik des Dienstes am Gemeinwohl pflegen und ein Verständnis für die Rechte und Pflichten, die sich aus dem Weltbürger-Ethos ergeben, vermitteln. Diese Programme sollten auf den positiven Bemühungen jeden Landes aufbauen und seine handfesten Erfolge herausstellen, zu denen Modelle der rassischen, religiösen, nationalen und ethnischen Einheit gehören. Sie sollten auf die Wichtigkeit der Vereinten Nationen bei der Förderung der globalen Zusammenarbeit und Verständigung hinweisen, auf ihre universalen Ziele und Programme; auf ihre unmittelbare Bedeutung für die Völker und Nationen der Welt; und auf die von ihnen in unserer enger zusammenwachsenden Welt in immer stärkerem Maße wahrzunehmenden Aufgaben.

Ehe eine Kampagne zur Förderung des Weltbürger-Ethos eingeleitet werden kann, muß eine allgemeine Verständigung und Einigung über das Konzept entwickelt werden. Die Kommission für nachhaltige Entwicklung könnte z.B. einen Sonderausschuß oder eine Arbeitsgruppe einsetzen, die die Richtlinien für das Weltbürger-Ethos und Vorschläge für die Eingliederung dieses Prinzips in bestehende formale und informelle Erziehungsprogramme entwickeln sollten. Alternativ könnte die Kommission die Unterstützung des Hauptausschusses für nachhaltige Entwicklung (High Level Advisory Board on Sustainable Development) oder des Verbindungsausschusses der Organisationen für nachhaltige Entwicklung (Inter-Agency Committee on Sustainable Development) erbitten. Das Sekretariat der Vereinten Nationen könnte sogar beschließen, eine Weltbürgertums-Einheit einzusetzen, ähnlich der seinerzeitigen Friedenstudien-Einheit, um diese Richtlinien zu entwickeln und die Bemühungen des ganzen Systems um Weltbürger-Ethos-Erziehung zu koordinieren. Welcher Weg auch eingeschlagen wird, dieser Aufgabe kommt die höchste Priorität zu.

Weltbürger-Ethos könnte leicht in alle Maßnahmen eingegliedert werden, die im Kapitel 36.5 der Agenda 21 zur Neuorientierung der Erziehung in Richtung auf eine nachhaltige Entwicklung vorgeschlagen werden. Hierzu einige Beispiele:

– Nationale Beratungsgremien / Runde Tische (36.5.c) sollen die Eingliederung des Weltbürger-Ethos in die Erziehungsprogramme des Landes erleichtern.

– In Ausbildungs- und Fortbildungsprogrammen für alle Lehrer, Schulbeamten, Pädagogen und informelle Erzieher (36.5.d) soll das Prinzip des Weltbürger-Ethos einbezogen werden.

– Pädagogisches Material über nachhaltige Entwicklung, das von den Zweigorganisationen der Vereinten Nationen hergestellt wird, sollte zu Weltbürger-Ethos ebenso ermutigen wie das Unterrichtsmaterial über die Vereinten Nationen.

– Die Agenda 21 verlangt die "Entwicklung eines Internationalen Netzes", um die weltweiten Bemühungen um nachhaltige Entwicklung zu unterstützen (36.5k). Dieses Netz könnte sowohl Zweigorganisationen der Vereinten Nationen als auch NGOs dazu ermutigen, auf den Richtlinien für Weltbürger-Ethos gegründetes Material herauszugeben und für deren Verteilung zu sorgen.

Regierungen und Erziehungsbehörden sind bereits aufgerufen worden, "geschlechtsspezifische Klischees aus den Curricula zu entfernen" als einen Beitrag zur nachhaltigen Entwicklung (36.5 m). Wir würden empfehlen, daß im Geiste des Weltbürger-Ethos Klischees über Religion, Kultur, Rasse, Klasse, Nationalität und Volkszugehörigkeit ebenfalls entfernt werden.

Öffentliches Bewußtsein

Die Menschen müssen sich selbst als Weltbürger verstehen und sich ihrer persönlichen Verantwortung zur Förderung einer nachhaltigen Entwicklung bewußt werden. (9) Kampagnen, die die Herausforderungen des Weltbürger-Ethos in das öffentliche Bewußtsein heben wollen, müssen die gesamte Bandbreite der Medien und der Kunst nutzen, dazu gehören Fernsehen, Videos, Filme, Radio, elektronische Netze, Bücher, Zeitschriften, Poster, Flugblätter, Theater und Musik. An diesen Kampagnen sollten sich die Werbung, die Unterhaltungsindustrie, die Medien - die traditionellen wie auch die nicht-traditionellen - das ganze System der Vereinten Nationen, alle Mitgliedsstaaten, Nicht-Regierungs - Organisationen und öffentliche Persönlichkeiten beteiligen. Sie sollten auf das Zuhause, den Arbeitsplatz, öffentliche Orte und die Schulen ausgerichtet sein. Die oben für das Weltbürger-Ethos geforderten Richtlinien sollten sich für Kampagnen, die sich an das öffentliche Bewußtsein wenden, eignen und als grundlegendes Referenzmaterial für alle Medienprogramme dienen.

Das Weltbürger-Ethos könnte auch bei den Maßnahmen aufgenommen werden, die im Kapitel 36.10 der Agenda 21 zur Verstärkung und Sensibilisierung des öffentlichen Bewußtseins in Bezug auf nachhaltige Entwicklung genannt werden. Hierzu einige Beispiele:

– Nationale und internationale Beratungsgremien (36.10.a) könnten die verschiedenen Medien ermutigen, sich die Richtlinien für das Weltbürger-Ethos zueigen zu machen. Die Medien haben schon viel geleistet, indem sie die weltweite gegenseitige Abhängigkeit und die vor der Gemeinschaft der Welt stehenden ungeheueren Herausforderungen der Öffentlichkeit zum Bewußtsein brachten. Sie haben auch die scheinbar unüberwindlichen Schwierigkeiten, die uns trennen, hervorgehoben.

– Die Medien haben die Verantwortung, den Menschen verständlich zu machen, daß Vielfalt nicht zu Konflikten führen muß. Vielfalt kann und muß vielmehr als ein Mittel für nachhaltige Entwicklung dienen. Die Medien können das erreichen, indem sie auf die konstruktiven, einigenden und kooperativen Unternehmungen hinweisen, die beweisen, daß die Menschheit die Fähigkeit zur Zusammenarbeit besitzt, um die vor uns liegenden ungeheueren Herausforderungen zu bestehen.

– Indem die Vereinten Nationen eine „gute Zusammenarbeit mit den Medien" (36.10.e) anstreben, sollten sie das eigene Selbstverständnis und ihre verheißungsvolle Rolle für die Weltgemeinschaft mutig darstellen. Die Vereinten Nationen wurden auf der Grundlage hoher Ideale errichtet und mit der Vision einer friedvollen, fortschrittlichen Welt ausgestattet. Indem sie einen Rahmen für Kommunikation und Zusammenarbeit verfügbar machten und zahllose konstruktive Projekte initiierten, haben sie in bedeutendem Maße zur Verständigung, Hoffnung und zum Wohlwollen in der Welt beigetragen. Ihre hervorragenden Leistungen sind jedoch der Allgemeinheit kaum bekannt.

– Indem die Vereinten Nationen die Idee des Weltbürger-Ethos als umfassendes Thema nutzen, sollten sie ihre Ideale, Tätigkeiten und Ziele veröffentlichen, damit die Menschen einsehen, welche einzigartige und lebenswichtige Rolle die Vereinten Nationen in der Welt - und damit auch in ihrem eigenen Leben - spielen. In ähnlicher Weise sollten die Vereinten Nationen das Weltbürger-Ethos in ihrer Öffentlichkeitsarbeit, bei den Feiern zu ihrem 50. Jahrestag und bei den Führungen durch ihre Zentrale herausstellen. Auch sollte jedes Dokument der Vereinten Nationen, welches die nachhaltige Entwicklung zum Thema hat, dieses Prinzip erwähnen – angefangen mit der Präambel zur geplanten ErdCharta. Weltbürger-Ethos muß zum allerwichtigsten ethischen Bezugsbegriff bei allen Maßnahmen der Vereinten Nationen werden.

– Die Dienste von Werbeagenturen (36.10.e) sollten in Anspruch genommen werden, um den Begriff des Weltbürger-Ethos zu verbreiten und zu fördern. Kampagnen könnten zu folgenden Themen veranstaltet werden:

Wir, die Völker der Vereinten Nationen, feiern die Einheit in der Vielfalt.

Ein Planet, eine Nation.

Bei aller Vielfalt sind wir doch eine menschliche Familie.

Unsere gemeinsame Zukunft: Einheit in der Vielfalt.

– Für die Förderung des Weltbürger-Ethos sollten Wettbewerbe ausgeschrieben und Preise verliehen werden (36.10.e).

– Während die Medien das öffentliche Bewußtsein „in Bezug auf die Auswirkungen von Gewalt auf die Gesellschaft" (36.10.l) schärfen, können sie ein Engagement für Weltbürger-Ethos erzeugen, indem sie Beispiele für konstruktive, die Einheit fördernde Unternehmungen herausstellen, die deutlich machen, welche Kraft in der Einheit und in einer gemeinsamen Vision liegt.

Alle Länder sollten dazu ermutigt werden, für die Förderung des Weltbürger-Ethos Finanzmittel einzuplanen. Es sollte auch überlegt werden, ob die Förderung des Weltbürger-Ethos als eines „der Anzeichen für nachhaltige Entwicklung" angesehen werden könnte. So könnten z.B. Länder dazu ermutigt werden, über Bemühungen zu berichten, daß Toleranz und Wertschätzung anderer Kulturen anerkannt, die Gleichberechtigung der Geschlechter durchgesetzt und das Konzept von der einen menschlichen Familie in Lehrplänen, Unterhaltungssendungen und in den Medien eingeführt wurde.

Die Herausforderung Des Weltbürger-Ethos

Zusammenfassend kann gesagt werden, daß das Konzept des Weltbürger-Ethos von gleicher Herausforderung und Dynamik ist wie die sich der Weltgemeinschaft bietenden günstigen Möglichkeiten. Wir, die Völker und Nationen der Welt, täten gut daran, die ihm zugrunde liegenden Prinzipien mutig aufzunehmen und uns von ihnen in allen Bereichen unseres Lebens leiten zu lassen - von unseren persönlichen und lokalen Beziehungen bis zu unseren nationalen und internationalen Angelegenheiten; von unseren Schulen, Arbeitsplätzen und Medien bis zu den juristischen, sozialen und politischen Institutionen. Wir bitten die Kommission daher dringend, das ganze System der Vereinten Nationen zu ermutigen, das Prinzip des Weltbürger-Ethos in die gesamte Bandbreite seiner Programme und Aktivitäten einzubeziehen.

Die Internationale Bahá‘í-Gemeinde, die Weltbürger-Ethos schon seit mehr als einem Jahrhundert pflegt, würde gern der Kommission, den Regierungen, den NGOs und anderen dabei behilflich sein, die in diesem Dokument enthaltenen Konzepte fortzuentwickeln, praktische Modelle der rassischen, religiösen, nationalen und ethnischen Einheit für eine nachhaltige Entwicklung zu liefern, und an Beratungen über dieses so wichtige Problem teilzunehmen. Als eine Weltgemeinschaft, in der die Vielfalt der ganzen Menschheit vertreten ist und die über eine große gemeinsame Vision verfügt, wird die Internationale Bahá‘í-Gemeinde auch weiterhin die nachhaltige Entwicklung unterstützen, indem sie die Menschen dazu ermutigt, sich als Bürger einer Welt und die Gestalter einer gerechten und blühenden Weltzivilisation zu betrachten.

 

1) Agenda 21, Kapitel 1.6

2) Eine der meistzitierten Thesen der Agenda 21 ist die Bedeutung der "breiten öffentlichen Mitwirkung an der Entscheidungsfindung","die eigene Beteiligung aller gesellschaftlichen Kräfte","wirkliche geseltschaftliche Partnerschaft" und „neue Ebenen der Zusammenarbeit zwischen den Staaten und Schlüsselbereichen der Gesellschaften und Völker".

3) In der Arbeit des UNCED, insbesondere beim Weltgipfel und Globalen Forum, wurde in zahlreichen Veröffentlichungen und Tagungen auf die Notwendigkeit einer globalen Ethik hingewiesen. [Weitere Fundstellen im englischen Original dieses Statements.]

4) Rio Deklaration über Umwelt und Entwicklung, Präambel

5) Siehe. z.B. Rio Deklaration über Umwelt und Entwicklung, Prinzipien 5, 8, 20, 25 sowie Agenda 21, Kapitel 1, 2, 3, 23, 24 und 36.

6) Siehe Rio Deklaration über Umwelt und Entwicklung, Prinzip 25

7) Im Zusammenhang mit dem Prinzip des Weltbürger-Ethos sollte dieses Programm „durch die darin Handelnden gemäß den unterschiedlichen Situationen, Fähigkeiten und Prioritäten der Länder und Regionen durchgeführt werden." (Agenda 21, Kapitel 1.6.)

8) Vgl. Agenda 21, Kapitel 36.3

9) Vgl. Agenda 21, Kapitel 36.9

Verdensborgerskab

Verdensborgerskab

I Agenda 21's ånd som "et dynamisk program" bestemt til "i tidens løb at udvikle sig i lyset af ændrede behov og omstændigheder," (1) fremsætter Bahá'í International Community følgende forslag: For at inspirere verdens folk til at kæmpe for bæredygtig udvikling bør de undervisningsprogrammer og de folkebevidsthedskampagner, som Agenda 21 opfordrer til, støtte idéen om VERDENSBORGERSKAB.

New York, New York—14 June 1993

VISION OM VERDENSBORGERSKAB

Når verdenssamfundets iværksætter implementeringen af Agenda 21 bliver den største udfordring at frigøre de enorme økonomiske, tekniske, menneskelige og moralske ressourcer, der kræves til bæredygtig udvikling. Disse ressourcer vil kun blive frigjort, når verdens folkeslag efterhånden udvikler en dyb følelse af ansvarlighed for jordens skæbne og for hele den menneskelige families velfærd.

Denne ansvarlighed kan kun komme gennem godtagelse af menneskehedens enhed og vil kun kunne støttes af en forenende vision om et fredeligt, velstående verdenssamfund. Uden denne globale etik vil folk være ude af stand til at blive aktive, konstruktive deltagere i en verdensomspændende bæredygtig udviklingsproces. (2)

Mens Agenda 21 giver en uundværlig ramme for videnskabelig viden og teknisk know-how til implementering af bæredygtig udvikling, inspirerer den ikke til personligt engagement i en global etik. Dette betyder ikke, at etik og værdinormer blev overset under UNCED processen (United Nations Conference on Environment and Development). Opfordringer til at antage forenende værdinormer hørtes under hele processen fra statsoverhoveder til FN embedsmænd, repræsentanter fra ikke-statslige organisationer og enkeltpersoner. Især blev idéerne om "enhed i mangforldighed""verdensborgenskab" og "vor fælles menneskehed"anråbt for at tjene som etisk grundlag for Agenda 21 og Rio Deklarationen. (3)

Verdenssamfundet er således allerede kommet til en grundlæggende enighed om behovet for en global etik for at give liv til Agenda 21. Vi foreslår at ordet verdensborgerskab bliver taget i brug for at kunne omfatte den konstellation af principper, værdinormer, holdninger og adfærd, som verdens folk må tilslutte sig, hvis bæredygtig udvikling skal kunne realiseres.

Verdensborgerskab begynder med godtagelse af den menneskelige families enhed og af nationernes indbyrdes samhørighed på "jorden, vores hjem". Mens begrebet fremmer en fornuftig og legitim patriotisme, understreger det også en mere omfattende loyalitet, en kærlighed til menneskeheden som et hele. Det indebærer imidlertid ikke opgivelse af legitim loyalitet, undertrykkelse af kulturel mangfoldighed national autonomi og ikke heller gennemtvingelse af ensartethed. Dets adelsmærke er "enhed i mangfoldighed". Verdensborgerskab omfatter principperne om social og økonomisk retfærdighed i staterne såvel som staterne imellem; beslutninger taget uden modsætninger på alle samfundets niveauer; kønnenes ligestilling; racemæssig, etnisk, national og religiøs harmoni, og vilje til at ofre sig for det fælles bedste. Andre facetter af verdensborgerskab - som alle fremmer menneskets ære og værdighed, forståelse, venskab, samarbejde, pålidelighed, medfølelse og et ønske om at tjene - kan udledes fra det, der allerede er nævnt. Nogle få af disse principper (5) er blevet udtrykt i Agenda 21 - de fleste er mærkbart fraværende. - Desuden gives der ingen samlet idéramme, gennem hvilken de kan harmoniseres og udbredes.

Det at støtte verdensborgerskab er en praktisk strategi til fremme af bæredygtig udvikling. Så længe som uenighed, fjendskab og provinsialisme karakteriserer de sociale, politiske og økonomiske relationer mellem staterne, kan et globalt, bæredygtigt udviklingsmønster ikke skabes. (6) For mere end et hundrede år siden gav Bahá'u'lláh følgende advarsel: "Menneskehedens velfærd, dens fred og tryghed vil ikke kunne opnås medmindre og førend dens enhed er fast etableret."Kun på et fundament af ægte enhed, harmoni og forståelse blandt verdens forskellige folkeslag og nationer kan et bæredygtigt globalt samfund etableres.

Vi anbefaler derfor, at verdensborgerskab bliver et skolefag over alt, og at menneskehedens enhed - det bærende princip i verdensborgerskab - til stadighed bliver forfægtet i alle lande.

Idéen om verdensborgerskab er ikke ny for verdenssamfundet. Det bliver både antydet såvel som tydeligt fremsat i en mængde FN dokumenter, chartrer og aftaler, ligesom i de indledende ord i selve FN chartret: "Vi De forenede Nationers folk..."Det bliver allerede støttet over hele verden på tværs af kulturerne gennem forskellige NGO'er, akademikere, borgergrupper, kunstnere, undervisningsprogrammer og medierne. Disse bestræbelser er væsentlige men bør kraftigt forstærkes. En omhyggeligt planlagt langtidskampagne for at støtte verdensborgerskab, som involverer alle samfundets sektorer - lokale, nationale og internationale - må sættes igang. Den skal forfølges med al den energi, det moralske mod og den overbevisning, som De forenede Nationer, dets medlemstater og alle beredvillige partnere kan mønstre.

STØTTE TIL VERDENSBORGERSKAB

Det følgende forslag til en kampagne for at fremme verdensborgerskab (7) passer naturligt ind i rammen for en reorientering af undervisning, folkelig bevidsthed og uddannelse henimod bæredygtig udvikling, som præsenteres i kap. 36 i Agenda 21.

UNDERVISNING

Undervisning, formel såvel som uformel, er utvivlsomt den mest effektive måde at skabe de værdinormer, holdninger, adfærdsmønstre og færdigheder, der vil gøre verdens folk i stand til at handle i jordens og hele menneskehedens interesser på lang sigt. (8) De forenede Nationer, regeringer og undervisningsorganer bør søge at gøre princippet om verdensborgerskab til en del af den almene undervisning for alle børn.

Detaljerne i undervisningsprogrammer og aktiviteter, som inkluderer dette princip, vil variere en hel del inden for den enkelte nation såvel som nationerne imellem. Hvis imidlertid verdensborgerskab skal forstås som et universelt princip, skal alle programmer indeholde visse fælles aspekter. Baseret, som de er, på princippet om menneskeslægtens enhed, skal de opdyrke tolerance og broderskab, nære forståelse for rigdommen i og betydningen af verdens forskellige kulturer, religiøse og sociale systemer og styrke de traditioner, der bidrager til en bæredygtig verdenscivilisation. De bør undervise i princippet om "enhed i mangfoldighed"som nøglen til styrke og velstand for både nationer og verdenssamfundet. De bør etik etik om tjeneste for det fælles bedste og formidle en forståelse af både rettigheder og ansvarlighed ved verdensborgerskab. Disse programmer og aktiviteter bør bygge på landets positive bestræbelser og understrege de konkrete successer samt indeholde modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed. De bør understrege betydningen af FNs fremme af global samarbejde og forståelse, de universelle mål og programmer, den umiddelbare relevans for verdens folk og nationer samt den rolle det i stadigt større omfang må påtage sig i vores verden, der stadig bliver mindre.

Inden en kampagne for at støtte verdensborgerskab bliver sat igang, skal der nødvendigvis udvikles og aftales en fælles forståelse af tanken. Kommissionen for bæredygtig udvikling kunne nedsætte et særligt udvalg eller arbejdsgruppe til at begynde udvikling af retningslinjer for verdensborgerskab og forslag til at indarbejde dette princip i allerede eksisterende formelle og uformelle undervisningsprogrammer. Alternativt kunne Kommissionen søge hjælp hos the High Level Advisory Board (Højniveau rådgivningsrådet) for bæredygtig udvikling eller the Inter Agency Committee for bæredygtig udvikling. FN sekretariatet kunne også vælge at nedsætte en verdensborgerskabsenhed, i lighed med Fredsstudieenheden. (Peace Studies Unit) for at udvikle disse retningslinier og koordinere denne systemomfattende undervisning i verdensborgerskab. Hvilken vej, man end vælger, skal denne opgave gives høj prioritet.

Verdensborgerskab vil let kunne indarbejdes i alle de aktiviteter, der er foreslået i kap. 36.5 i Agenda 21 for reorientering af undervisning henimod bæredygtig udvikling. Nogle få eksempler:
  • Nationale rådgivende organer/rundborde (36.5.c) bør lette indarbejdelsen af verdensborgerskab i undervisningsprogrammerne i landet.
  • Videre- og efteruddannelsesprogrammer for alle lærere, administratorer, pædagoger og andre (36.5.d) bør indarbejde princippet om verdensborgerskab i deres programmer.
  • Undervisningsmaterialer om bæredygtig udvikling udgivet af FN kontorer såvel som undervisningsmaterialer om De forenede Nationer bør fremme ideéen om verdensborgerskab (36.5.g).
  • Agenda 21 opfordrer til "udvikling af et internationalt netværk"for at støtte globale bestræbelser på at undervise i bæredygtig udvikling (36.5.k). Dette netværk kunne både støtte FN-kontorer og medlemmer af NGO'er til at skabe materialer baseret på retningslinierne for verdensborgerskab og yde midlerne til at dele dem ud.
  • Regeringer og undervisningsorganer er allerede blevet opfordret til at "eliminere kønsmæssige klichéer i undervisningsplaner"som et middel til at fremme bæredygtig udvikling (36.5.m). Vi vil anbefale, at en fastlåste holdninger baseret på religion, kultur, race, klasse, nationalitet og etnisk baggrund, i verdensborgerskabets ånd, ligeledes elimineres.

FOLKELIG BEVIDSTHED

Folk har brug for at se sig selv som verdensborgere og forstå det personlige ansvar der ligger i at støtte bæredygtig udvikling. (9) Kampagner for at øge den folkelige bevidsthed om udfordringen i verdensborgerskab skal fuldt ud udnytte medierne og kunstarterne, f. eks. tv, video, film, radio, elektroniske netværk, bøger, tidsskrifter, plakater, flyveblade, teater og musik. Disse kampagner bør hverve reklame- og underholdningsindustrierne, medierne - både traditionelle og utraditionelle - hele FN systemet, alle medlemsstater, NGO'er, og populære personer. De bør nå ud til hjemmene, arbejdspladserne, den offentlige sektor og skolerne. De retningslinier for verdensborgerskab, som vi ovenstående opfordrer til, bør tilpasses disse kampagner for folkelig bevidsthed og bør blive basisreference for al medieprogrammering.

Verdensborgerskab bør indarbejdes i de aktiviteter, der fremlægges i kap. 36.10. i Agenda 21 for en øget folkelig bevidsthed og følelse for bæredygtig udvikling. Nogle eksempler:

* Nationale og internationale rådgivende råd (36.10.a.) kunne opmuntre forskellige medier til at tage retningslinierne for verdensborgerskab i brug. Medierne har gjort meget for at øge den folkelige bevidsthed om global gensidighed og den enorme udfordring, som verdenssamfundet står overfor. De har også understreget de tilsyneladende uoverstigelige forskelle, der skiller os.

Medierne har et ansvar for at hjælpe folk til at forstå, at forskelligheder ikke behøver at være en kilde til konflikt; men snarere, at forskelligheder nu kan tjene som en ressource for bæredygtig udvikling. De kan gøre dette ved at fokusere på de konstruktive, forenende og sambejdende foretagender, som bærer vidnesbyrd om menneskehedens evne til at arbejde sammen for at imødekomme den enorme udfordring, den står over for.

* Ved at fremme "en sambejdende relation med medierne" (36.10.e.) skal De forenede Nationer modigt definere sin egen identitet og det løfte, den giver verdenssamfundet. De forenede Nationer blev bygget på høje idéaler og med en vision om en fredelig, progressiv verden. Ved at give en ramme for kommunikation og samarbejde og ved at indlede utallige konstruktive projekter har FN føjet betydeligt til forståelse, håb og goodwill i verden. Og dog er resultaterne kun lidet kendte blandt almindelige mennesker i hele verden.

Ved at bruge idéen om verdensborgerskab som et integrerende tema bør De forenede Nationer bekendtgøre sine idéaler, aktiviteter og mål, så folk forstår den enestående og vitale rolle FN spiller i verden og derfor også i deres liv. På samme måde bør FN fremme verdensborgerskab i alle sine offentlige aktiviteter, også i festligholdelsen af De forenede Nationers 50 års fødselsdag og rundvisningerne i FN hovedkvarteret. Alle FN dokumenter, der omhandler bæredygtig udvikling bør også medtage dette princip - og begynde med de indledende ord til det foreslåede Jord Charter. Verdensborgerskab skal være det eneste og mest betydningsfulde etiske referencepunkt i alle FN aktiviteter.

* Hele reklameindustrien (36.10.e)bør medtages for at fremme verdensborgerskab. Kampagner kunne arrangeres om temaer som:

Vi De forenede Nationers folk:

Lovpriser enhed i mangfoldighed

Én klode, ét folk

Med alle vore forskelle

er vi én menneskelig familie

Vores fælles fremtid:

Enhed i mangfoldighed

* Konkurrencer bør afholdes og priser gives for at fremme verdensborgerskab (36.10.e).

* Samtidig med at den folkelige bevidsthed øges "med hensyn til voldens påvirkning af samfundet" (36.10.l), kan medierne vække en følelse af forpligtelse til verdensborgerskab ved at understrege eksempler på konstruktive forenende foretagender, der viser styrken i enhed og en fælles vision.

Alle lande bør opfordres til at øremærke ressourcer til fremme af verdensborgerskab. Det bør ligeledes overvejes at indarbejde støtte til dette princip i de foreslåede "indikatorer for bæredygtig udvikling" (40.6). Landene kunne f. eks. opmuntres til at rapportere bestræbelser på at støtte tolerance og værdsættelse af andre kulturer, kønnenes ligestilling og idéen om én menneskelig familie gennem undervisningsplaner, underholdning og medier.

UDFORDRINGEN I VERDENSBORGERSKAB Verdensborgerskab er en idé lige så udfordrende og dynamisk som de muligheder, verdenssamfundet står overfor. Vi, verdens nationer og folk, gør klogt i modigt at vælge dets underliggende principper og lade os lede af dem i alle livets aspekter - fra vores personlige såvel som samfundsmæssige forhold til vores nationale og internationale anliggender; fra vores skoler, arbejdspladser og medier til vores juridiske, sociale og politiske institutioner. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at opfordre hele FN-systemet til at indarbejde princippet om verdensborgerskab i hele spektret af dets programmer og aktiviteter. Bahá'í International Community, som i over et århundrede har fremmet verdensborgerskab vil med glæde hjælpe Kommissionen, regeringerne, NGO'erne m. fl. til yderligere at udvikle de idéer, der indeholdes i dette dokument; at give praktiske modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed for at fremme bæredygtig udvikling, og deltage i rådslagninger om dette vigtige spørgsmål. Som et globalt samfund, der omfatter den menneskelige forskellighed og har en fælles vision, vil Bahá'í International Community fortsætte med at fremme bæredygtig udvikling ved at opfordre folk til at se sig selv som borgere i én verden, som bygherrer i en retfærdig og velstående verdenscivilisation.

Noter

  1. Agenda 21, kap. 1.6
  2. Et af de hyppigst gentagne temaer i Agenda 21 er den store betydning af "bred offentlig deltagelse i beslutningsprocessen;" "forpligtelse og ægte medvirken af alle sociale grupper;" "ægte socialt partnerskab;"og "nye niveauer i samarbejdet mellem staterne, nøglesektorer for samfund og folkeslag."
  3. Opfordringer til at antage en global etik blev ofte hørt under UNCED processen med særlig intensitet ved Miljøkonferencen og Det globale Forum, fra statsoverhoveder til FN embedsmænd og NGO repræsentanter; i officielle UNCED dokumenter, NGO aftaler, workshops, bøger og kunstneriske udtryk. Det følgende er blot nogle eksempler:
    • De taler, som Brasiliens præsident, Frnakrigs præsident, Irlands premierminister, Japans premierminister, Marshall-Øernes præsident, Mexikos præsident, Marokkos kronprins, Hollands premierminister, Tyrkiets premierminister, Tuvalus premierminister, Pavestolens udenrigsminister og generalsekretæren for UNCED gav til Miljøkonferencen;
    • De NGO-aftaler, der blev udarbejdet under Det Globale Forum, som omfatter Ungdomsaftalen, Jord Chartret, Rio Deklarationen, Folkets Jord Deklaration, Aftalen om miljøundervisning i Bæredygtig Udvikling og Globalt Ansvar og Aftalen om Etisk Forpligtelse,
    • Globalt Forums aktiviteter, der omfattede aftenserierne i parken, som reflekterede "de kulturelle forskelle i den menneskelige familie", og Fredsmonumentet, der bærer inskriptionen "Jorden er ét folk og menneskeheden dens borgere;"
    • Regeringers, FN-kontorers og NGO'ers udtalelser og publikationer til Forberedelsesudvalgets møder og andre UNCED-relaterede begivenheder som The Universal Code of Environmental Conduct (NGO/Medi Symposiet, oktober 1990); In Our Hands; Women and Children First (Rapp. fra UNCED/UNICEF/UNFPA Symposiet, maj 1991); The Earth Charter (US Citizans Network on UNCED, juli 1991); One Earth Community (Arbejdsgruppen for religiøse samfund i UNCED, august 1991); Caring for the Earth (IUCN/UNEP/WWF, oktober 1991); An Earth Charter (International Coordinating Committee on Religion and the Earth, 1991); Agenda YA Wananchi (Roots of the Future, december 1991); An Environmental Ethic of Earth Charter (UNEP-UK National Committee, februar 1992); Principles on General Rights and Obligations (General Assembly document, A/Conf.151/PC/WG.III/L.28, 9. marts 1992); Earth Charter, Japan (Peoples Forum, Japan, 1992); Earth Repair Charter (Earth Repair Foundation, 1992); and Our Country, The Planet (Sir Shridath Ramphal, 1992).
  4. Rio Deklarationen om Miljø og udvikling, Indledning.
  5. Se f. eks. Rio Deklarationen om miljø og udvikling, princip 5, 8, 20, 25, og Agenda 21 kap. 1, 2, 3, 23, 24 og 36.
  6. Se Rio Deklarationen om miljø og udvikling, princip 25.
  7. Inden for rammerne om princippet om verdensborgerskab bør dette program "udføres af de forskellige aktører i henhold til de forskellige forhold, evner og prioriteringer i landene og regionerne" (Agenda 21, kap. 1.6).
  8. Agenda 21, kap. 36.3. bekræfter at "Undervisning... bør anerkendes som en proces ved hvilken mennesker og samfund kan nå deres højeste potentiale. Undervisning er vigtig til at fremme bæredygtig udvikling og forbedre folks evne til at tage sig af miljø- og udviklingsspørgsmål... Både formel og uformel undervisning er begge uomgængeligt nødvendige for at ændre folks holdninger... Det er også vigtigt for at opnå miljømæssig og etisk bevidsthed, værdinormer og holdninger, færdigheder og adfærd i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og for en effektiv offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. For at blive effektiv... bør undervisning... dreje sig om dynamikken i både det fysiske/biologiske og socio-økonomiske miljø og menneskelig (som kunne omfatte åndelig) udvikling."
  9. Agenda 21, kap. 36.9. peger på betydningen af at fremme "bred offentlig bevidsthed som en væsentlig del af en global bestræbelse på undervisning for at styrke holdninger, værdinormer og handlinger, som er forenelige med bæredygtig udvikling."

 

BIC Document #93-0614D

 

Ciudadanía Mundial: Visión de Realidad

Ciudadanía Mundial: Visión de Realidad

Ética Global Para El Desarrollo Sostenible

Nueva York—14 June 1993

14-25 Junio, 1993

La Ciudadanía Mundial: Visión de Realidad

El mayor desafío que enfrenta la comunidad mundial a medida que se moviliza para implementar el Programa 21, es liberar los enormes recursos financieros, técnicos, humanos y morales necesarios para un desarrollo sostenible. Estos recursos serán liberados solamente en la medida que los pueblos del mundo desarrollen un profundo sentido de responsabilidad por el destino del planeta y por el bienestar de toda la familia humana.

Este sentido de responsabilidad sólo puede emerger de la aceptación de la unidad de la humanidad y sólo se podrá sostener con una visión unificadora de una sociedad mundial pacífica y próspera. Sin una ética global como ésta, la gente no podrá llegar a ser participantes activos y constructivos en el proceso mundial de desarrollo sostenible.(2)

Si bien el Programa 21 suministra un marco indispensable de conocimientos científicos y habilidad técnica para la implementación de desarrollo sostenible, no inspira un compromiso personal para una ética global. Esto no quiere decir que no se prestó atención a la ética y a los valores durante el procedimiento de la Conferencia de las Naciones Unidas sobre Medio Ambiente y Desarrollo (UNCED). El llamado por valores unificadores se oyó durante todo este proceso desde Jefes de Estado hasta oficiales de las Naciones Unidas y también de representantes de organizaciones no-gubernamentales (ONG) y de ciudadanos individuales. En particular, los conceptos de "nuestra humanidad común,""ciudadanía mundial,"y "unidad en diversidad" fueron invocados para que sirviesen como infraestructura ética para el Programa 21 y la Declaración de Río.(3)

De esta manera, la comunidad mundial ya ha llegado a un acuerdo básico sobre una ética global para visualizar el Programa 21. Sugerimos que el término ciudadanía mundial se adopte para abarcar la constelación de principios, valores, actitudes y conductas que deben abrazar los pueblos del mundo si se ha de lograr desarrollo sostenible.

La ciudadanía mundial comienza con la aceptación de la unidad de la familia humana y la interconexión de las naciones de "la tierra, nuestro hogar." (4) En tanto estimula un patriotismo sano y legítimo, también insiste sobre una lealtad más amplia, un amor a la humanidad como un todo. No obstante, no implica el abandono de lealtades legítimas, ni la supresión de la diversidad cultural, ni la abolición de la autonomía nacional, ni la imposición de la uniformidad. Su consigna es "unidad en diversidad."La ciudadanía mundial abarca los principios de justicia económica y social, tanto dentro como entre las naciones; toma de decisiones sin actitud de adversarios en todos los niveles de la sociedad; igualdad de los sexos; armonía racial, étnica, nacional y religiosa; y estar dispuestos a hacer sacrificios en pro del bien común. Otras facetas de la ciudadanía mundial - todas las cuales promueven el honor y la dignidad humana, la comprensión, la amistad, la cooperación, la confiabilidad y un deseo de servir - se pueden deducir de las que ya se han mencionado. Algunos de estos principios(5) han sido expresados en el Programa 21 - la mayoría, no obstante, se destacan por su ausencia. Más aún, no se ha proveído ninguna estructura conceptual global bajo la cual se puedan armonizar y promulgar.

Fomentar la ciudadanía mundial es una estrategia práctica para promover desarrollo sostenible. En tanto la desunidad, el antagonismo y el provincialismo caractericen las relaciones sociales, políticas y económicas dentro y entre las naciones, no se puede establecer un modelo global y sostenible de desarrollo.(6) Hace más de un siglo, Bahá'u'lláh advirtió, "El bienestar de la humanidad, su paz y seguridad, son inalcanzables a no ser y hasta que su unidad haya sido firmemente establecida." Sólo sobre los cimientos de unidad genuina, armonía y comprensión entre los diversos pueblos y naciones del mundo, puede erigirse una sociedad global sostenible.

Nosotros, por lo tanto, recomendamos que la ciudadanía mundial se enseñe en todas las escuelas y que la unidad de la humanidad - el principio sobre el que se basa la ciudadanía mundial - se afirme continuamente en todas las naciones.

El concepto de ciudadanía mundial no es nuevo en la comunidad mundial. Está tanto implícito como explícito en infinidad de documentos, cartas y acuerdos de las NU, incluso en las palabras iniciales de la propia Carta de las NU: "Nosotros los Pueblos de las Naciones Unidas..."Ya se está promoviendo por todo el mundo, en todas las culturas por diversos ONG, académicos, ciudadanos, grupos, festejadores, programas educacionales, artistas y los medios de comunicación. Estos esfuerzos son significativos, pero necesitan ser aumentados considerablemente. Una campaña cuidadosamente planificada y orquestada y de largo alcance para promover la ciudadanía mundial, que involucre a todos los sectores de la sociedad - local, nacional e internacional - debe ser armada. Debe ser impulsada con todo el vigor, la valentía moral y convicción que puedan reunir las Naciones Unidas, sus estados miembros y sus socios que estén dispuestos.

Promoción de la Ciudanía Mundial

La siguiente propuesta para una campaña con la finalidad de promover ciudadanía mundial (7) calza en forma natural en el marco para reorientar la educación, la percepción del público, y el entrenamiento para un desarrollo sostenible que se presenta en el Capítulo 36 del Programa 21.

Educación

La educación - formal, no-formal e informal - es, indiscutible-mente, la forma más efectiva para moldear valores, actitudes, conductas y habilidades que equiparán a los pueblos del mundo de acuerdo con los intereses de largo plazo del planeta y de la humanidad como un todo.(8) Las Naciones Unidas, los gobiernos y las agencias educativas deberían tratar por hacer que el principio de ciudadanía mundial sea parte de la norma educacional de cada niño.

Los detalles de los programas y actividades educacionales que incorporan estas actividades variarán mucho dentro y entre las naciones. No obstante, si la ciudadanía mundial se ha de comprender como un principio mundial, todos los programas deben tener algunos aspectos en común. Basado en el principio de la unidad de la raza humana, deberían cultivar tolerancia y hermandad, nutriendo el aprecio por la riqueza e importancia de los diversos sistemas culturales, religiosos y sociales del mundo y fortaleciendo aquellas tradiciones que contribuyen a una civilización mundial sostenible. Deberían enseñar el principio de "unidad en diversidad” como  llave para la fortaleza y riqueza tanto de las naciones como para la comunidad mundial. Deberían fomentar una ética de servicio al bien común y comunicar una comprensión tanto de los derechos como de las responsabilidades de la ciudadanía mundial. Estos programas y actividades deberían edificarse sobre los esfuerzos positivos del país y destacar sus éxitos tangibles, incluyendo modelos de unidad racial, religiosa, nacional y étnica. Deberían enfatizar la importancia de las NU en promover cooperación y comprensión globales; sus metas, objetivos y programas universales; su significación inmediata para los pueblos y naciones del mundo; y el papel creciente que debe desempeñar en nuestro mundo que se hace cada vez más pequeño.

Antes de emprender una campaña para promover ciudadanía mundial, será necesario desarrollar y aprobar una comprensión común del concepto. La Comisión Para El Desarrollo Sostenible podría establecer un comité especial o grupo de trabajo para que comience a desarrollar directrices para la ciudadanía mundial y propuestas para incorporar este principio en los programas de educación formal y no-formal existentes. Alternativamente, la Comisión podría buscar la ayuda de la Junta Consultiva de Alto Nivel sobre el Desarrollo Sostenible o el Comité Interinstitucional sobre el Desarrollo Sostenible. La Secretaría de las NU podría incluso elegir establecer una Unidad de Ciudadanía Mundial, similar a la otrora Dependencia de Estudios sobre la Paz, para que desarrolle estas directrices y para que coordine la implementación de la educación para la ciudadanía mundial en todo el sistema. No importa cual vía se elija, se debe dar alta prioridad a esta tarea.

La ciudadanía mundial se podría incorporar fácilmente en todas las actividades sugeridas en el capítulo 36.5. del Programa 21 para reorientar la educación hacia desarrollo sostenible. Algunos ejemplos lo ilustran:

Cuerpos consultivos/mesas redondas nacionales (36.5.c) deberían facilitar la incorporación de la ciudadanía mundial en los programas educacionales dentro del país.

Programas de entrenamiento antes y durante el servicio para todos los maestros, administradores, planificadores educacionales y educadores no-formales (36.5.d) deberían incluir el principio de la ciudadanía mundial en su contenido.

Los materiales educacionales sobre desarrollo sostenible producidos por agencias de las NU deberían estimular la ciudadanía mundial (36.5.g), como lo deberían hacer materiales educacionales sobre las Naciones Unidas.

Programa 21 pide "la formación de una red internacional" que apoye esfuerzos globales por educar para desarrollo sostenible (36.5.k). Esta red podría tanto estimular las agencias de las NU y ONG miembros para crear materiales basados en las directrices para ciudadanía mundial como proporcionar los medios para compartirlos.

A los Gobiernos y autoridades educacionales ya se les ha pedido que "eliminen estereotipos de género en los currículos" como un medio para promover desarrollo sostenible (36.5.m). Nosotros recomendaríamos que, en el espíritu de ciudadanía mundial, se eliminen también los estereotipos basados en religión, cultura, raza, clase, nacionalidad y origen étnico.

Concienciación Pública

Es necesario que la gente piense en sí misma como ciudadanos mundiales y que comprendan su responsabilidad personal en producir un desarrollo sostenible.(9) Las campañas para acrecentar la percepción pública de los desafíos de la ciudadanía mundial deben usar toda la gama de los medios y de las artes, incluyendo la televisión, los videos, las películas, radio, redes electrónicas, libros, revistas, carteles, volantes, teatro y música. Estas campañas deberían enrolar a las industrias de la publicidad, de las entretenciones y de los medios de comunicación - tanto tradicionales como no-tradicionales - todo el sistema de las NU, todos los estados miembros, las ONG, y los personajes populares. Deberían alcanzar hasta los hogares, el lugar de trabajo, áreas públicas y escuelas. Las directrices para la ciudadanía mundial que se mencionaron anteriormente deberían ser apropiadas para su uso en dichas campañas de ilustración pública y deberían servir como material básico de referencia para toda programación en los medios de comunicación.

Se podría incluir la ciudadanía mundial en las actividades presentadas en el capítulo 36.10. del Programa 21 en busca de mayor comprensión y sensibilidad pública sobre desarrollo sostenible. El siguiente ejemplo lo ilustra:

Juntas asesoras nacionales e internacionales (36.10.a) podrían estimular a los diversos medios de comunicación para que adopten las directrices de ciudadanía mundial. Los medios de comunicación han hecho mucho para aumentar la percepción pública de la interdependencia global y los enormes desafíos que enfrenta la comunidad mundial. También han destacado las diferencias aparentemente insalvables que nos dividen.

Los medios de comunicación tienen una responsabilidad para ayudar a la gente a comprender que la diversidad no necesita ser una fuente de conflictos; más bien, la diversidad puede y debe ser como fuente para el desarrollo sostenible. Pueden hacer esto al enfocar las empresas constructivas, unificadoras y de cooperación que muestran la capacidad de la humanidad para trabajar juntos para enfrentar los enormes desafíos que se nos presentan.

Al promover "una relación de cooperación con los medios de comunicación" (36.10.e) las Naciones Unidas debe definir con valentía su propia identidad y la promesa que contiene para la comunidad mundial. Las Naciones Unidas se estableció sobre altos ideales y con una visión de un mundo en paz y progreso. Al suministrar un marco de referencia para comunicación y cooperación, y al dar comienzo a innumerables proyectos constructivos, ha contribuido significativamente a la comprensión, esperanza y buena voluntad en el mundo. No obstante, sus logros son poco conocidos para la generalidad de la humanidad.

Al utilizar el concepto de ciudadanía mundial como tema integrador, las Naciones Unidas debería publicitar sus ideales, actividades y metas, para que la gente llegue a comprender el rol único y vital que las Naciones Unidas desempeña en el mundo y por tanto, en sus vidas. De igual manera, las Naciones Unidas debería promover ciudadanía mundial en todas sus actividades públicas, incluyendo las celebraciones del 50º aniversario de las Naciones Unidas y giras por el cuartel general de las Naciones Unidas. Todo documento de las NU que trate de desarrollo sostenible también debería contener este principio - comenzando con el preámbulo de la propuesta Carta de la Tierra. La ciudadanía mundial debe llegar a ser el punto único más importante de referencia ética en todas las actividades de las NU.

Los servicios de la industria de la publicidad (36.10.e) deberían ser enrolados para que promuevan ciudadanía mundial. Las campañas se podrían organizar en base a temas tales como:

Nosotros los Pueblos de las Naciones Unidas:

Celebramos la Unidad en la Diversidad

Un Planeta, Un Pueblo

No Obstante Nuestra Diversidad, Somos Una Sola Familia Humana

Nuestro Futuro Común: Unidad en Diversidad

Se deberían celebrar concursos y presentar premios para promover ciudadanía mundial (36.10.e).

Mientras destaquen la mayor percepción pública "sobre los impactos de la violencia en la sociedad" (36.10.l), los medios de comunicación pueden generar un compromiso con la ciudadanía mundial al destacar ejemplos de empresas constructivas, unificadoras que muestran el poder de la unidad y una visión común.

Cada país debería ser estimulado para que aparte recursos para la promoción de la ciudadanía mundial. También se debería tomar en consideración que se incluya entre los "indicadores de desarrollo sostenible" (40.6.) que se proponen, la promoción de este principio. Por ejemplo, se podría estimular a los países para que informen sobre esfuerzos para promover la tolerancia y aprecio por otras culturas, igualdad de los sexos y el concepto de una sola familia humana mediante los currícula, los entretenimientos y los medios de comunicación.

El Desafío de la Ciudadanía Mundial

En conclusión, la ciudadanía mundial es un concepto tan desafiante y dinámico como las oportunidades que enfrenta la comunidad mundial. Nosotros, los pueblos y las naciones del mundo, procederíamos con sabiduría si abrazásemos con valentía los principios sobre los cuales descansa y nos dejásemos guiar por ellos en todos los aspectos de nuestras vidas - desde nuestras relaciones personales y de comunidad hasta nuestros asuntos nacionales e internacionales; desde nuestras escuelas, lugares de trabajo y medios de comunicación, hasta nuestras instituciones legales, sociales y políticas. Por lo tanto, urgimos a la Comisión para que estimule a la totalidad del sistema de las NU para que incorpore el principio de ciudadanía mundial en toda la gama de sus programas y actividades.

La Comunidad Internacional Baha'i, que por más de un siglo ha estado promoviendo la ciudadanía mundial, se sentiría muy complacida de ayudar a la Comisión, a los gobiernos, a las ONG y a otros para dar desarrollo adicional a los conceptos contenidos en este documento; para proveer modelos prácticos de unidad racial, religioso, nacional y étnico para el desarrollo sostenible; y para tomar parte en consultas sobre esta cuestión crucial. Como una comunidad global que abarca la diversidad de la humanidad y al compartir una visión común, la Comunidad Internacional Baha'i seguirá promoviendo desarrollo sostenible al estimular a la gente para que se vean como ciudadanos de un solo mundo, los constructores de una civilización mundial justa y próspera.

NOTAS:

a. Los discursos ante la Cumbre de la Tierra del Presidente del Brasil; el Presidente de Francia; el Primer Ministro de Irlanda; el Primer Ministro de Japón: el Presidente de la República de las Islas Marshall; el Presidente de los Estados Unidos de México; El Príncipe Coronado del Reino de Marruecos; el Primer Ministro del Reino de Holanda; el Primer Ministro de Turquía; el Primer Ministro de Tuvalu; el Secretario de Estado de la Santa Sede; y el Secretario General de UNCED;

b. Tratados de ONG preparados en el Foro Global, incluyendo El Tratado de la Juventud; La Carta de la Tierra; La Declaración de Río de Janeiro; La Declaración de los Pueblos sobre la Tierra; El Tratado de Educación Sobre el Medio Ambiente para Sociedades Sostenibles y Responsabilidad Global; y el Tratado de Compromisos Eticos;

c. Actividades del Foro Global, incluyendo la Serie Vespertina en el Parque, que reflejaba "la diversidad cultural de la Familia Humana"; y el Monumento a la Paz, cuya inscripción dice, "La tierra es un solo país, y la humanidad sus ciudadanos;"

d. Declaraciones y publicaciones hechas por los gobiernos, Agencias de la NU y de ONG a las diversas sesiones del Comité Preparatorio y otros eventos relacionados con UNCED incluyendo el Código Universal de Conducta Ambiental (Simposio de ONG/ Medios de comunicación, octubre de 1990); En Nuestras Manos: Mujeres y Niños Primero (Informe del Simposio de UNCED/UNICEF/ UNFPA, Mayo de 1991); La Carta de la Tierra (La Red de Ciudadanos de los Estados Unidos sobre UNCED, Julio de 1991); Comunidad de Una Sola Tierra (El Grupo de Trabajo de Comunidades Religiosas sobre UNCED, Agosto de 1991); Cuidando la Tierra (IUCN/UNEP/WWF, Octubre de 1991); Una Carta de la Tierra (Comité Coordinador Internacional sobre Religión y la Tierra, 1991); Agenda Ya Wananchi (Raíces del Futuro, Diciembre de 1991); Una Etica del Medio Ambiente o Carta de la Tierra (UNEP/UK Comité Nacional, Febrero de 1992); Principios Sobre Derechos y Obligaciones Generales (documento de la Asamblea General, A/CONF. 151/PC/WG. III/L.28, 9 de Marzo de 1992); Carta de la Tierra, Japón (Foro del Pueblo, Japón 1992); Carta Para Reparación de la Tierra (Fundación Para la Reparación de la Tierra, 1992); y Nuestra Patria, El Planeta (Sir Shridath Ramphal, 1992).

  1. Programa 21, Capítulo 1.6.
  2. Uno de los temas repetidos con mayor frecuencia en el Programa 21 es la importancia vital de una "amplia participación pública en la toma de decisiones;""compromiso e involucramiento genuinos de todos los grupos sociales;" "verdadera asociación social;"y "nuevos niveles de cooperación entre estados, sectores clave de las sociedades y de los pueblos."
  3. El pedido para una ética global se oyó a menudo durante el proceso de UNCED, con particular intensidad en la Cumbre para la Tierra y el Foro Global, desde Jefes de Estado hasta los oficiales de la NU y representantes de ONG; a través de documentos oficiales de UNCED, tratados, talleres y presentaciones artísticas de ONG. Los siguientes son sólo algunos ejemplos:
  4. Declaración de Río Sobre Medio Ambiente y Desarrollo, Preámbulo.
  5. Por ejemplo, véase Declaración de Río Sobre Medio Ambiente y Desarrollo, Principios 5, 8, 20, 25; y Programa 21, Capítulos 1, 2, 3, 23, 24, y 36.
  6. Ver Declaración de Río Sobre Medio Ambiente y Desarrollo, Principio 25.
  7. Dentro del contexto del principio de ciudadanía mundial, este programa debería ser "llevado a cabo por diversos actores de acuerdo con las diferentes situaciones, capacidades y prioridades de los países y regiones" (Programa 21, Capítulo 1.6.).
  8. Programa 21, Capítulo 36.3. declara que "La educación... debería ser reconocida como el proceso mediante el cual los seres humanos y las sociedades pueden lograr su pleno potencial. La educación es crítica para promover desarrollo sostenible y para mejorar la capacidad de los pueblos para enfrentar cuestiones de medio ambiente y desarrollo...Tanto la educación formal como la no-formal son indispensables para cambiar las actitudes de la gente... también es crítica para lograr comprensión medio-ambiental y ética, valores y actitudes, habilidades y conducta consistentes con un desarrollo sostenible y para una participación pública efectiva en la toma de decisiones. Para ser efectiva...la educación...debería abocarse a la dinámica tanto del medio ambiente físico/biológico como socio-económico y el desarrollo humano (lo que puede incluir lo espiritual)."
  9. Programa 21, Capítulo 36.9. llama la atención a la importancia de promover "amplia comprensión pública como una parte esencial de un esfuerzo educacional global para fortalecer actitudes, valores y acciones que sean compatibles con desarrollo sostenible."

Qytetaria Botërore: Një Etikë Globale për Zhvillim të Pandërprerë

Qytetaria Botërore: Një Etikë Globale për Zhvillim të Pandërprerë

Në frymën e Programit 21, si «një program dinamik» i destinuar të «evoluojë për një periudhë kohe në dritën e nevojave e të rrethanave që ndryshojnë» (1), Komuniteti Ndërkombëtar Bahá'í paraqet propozimin që vijon: Me qëllim që të frymëzohen popujt e botës të luftojnë për zhvillim të pandërprerë, programet edukative dhe fushatat për ndërgjegjshmëri publike që parashikohen në Programin 21 duhet të ushqejnë konceptin e QYTETARISË BOTËRORE.

New York—14 June 1993

VIZIONI  I  QYTETARISË  BOTËRORE

Sfida më e madhe me të cilën ndeshet komuniteti botëror duke iu përveshur vënies në jetë të Programit 21 është të çlirojë burimet kolosale financiare, teknike, njerëzore e morale që kërkohen për një zhvillim të pandërprerë. Këto burime do të çlirohen vetëm kur popujt e botës të zhvillojnë një ndjenjë të thellë përgjegjësie për fatet e planetit dhe për mirëqenien e mbarë familjes njerëzore.

Kjo ndjenjë përgjegjësie mund të lindë vetëm nga pranimi i njëshmërisë së njerëzimit dhe do të mbështetet vetëm nga një vizion me prirje drejt njësimit i një shoqërie botërore paqësore, të mbarë. Pa një etikë të tillë globale, njerëzit nuk do të jenë në gjendje të bëhen pjesëmarrës aktivë, konstruktivë në procesin mbarëbotëror të një zhvillimi të pandërprerë. (2)

Ndërsa Programi 21 siguron një kuadër të domosdoshëm dije shkencore e zhdërvjelltësie teknike për vënien në jetë të një zhvillimi të pandërprerë, ai nuk frymëzon angazhim personal në një etikë globale. Jo se etika dhe vlerat janë injoruar në procesin e Konferencës së Kombeve të Bashkuara për Mjedisin dhe Zhvillimin (KKBMZH). Thirrja për vlera me prirje drejt njësimit u dëgjua gjatë tërë këtij procesi, që nga kryetarë shtetesh deri te zyrtarë të OKB-së, përfaqësues të organizatave joqeveri­tare (OJQ) dhe qytetarë individualë. Në mënyrë të veçantë, konceptet e «unitetit në diversitet», të «qytetarisë botërore» dhe të «qytetërimit tonë të përbashkët» u theksuan për të shërbyer si mbështetje etike për Programin 21 dhe Deklaratën e Rios. (3)

Komuniteti botëror ka arritur, kështu, një marrëveshje bazë për nevojën e një etike globale për t'i dhënë jetë Programit 21.

Ne sugjerojmë që termi qytetari botërore të adoptohet për të  përfshirë tërësinë e parimeve, të vlerave, të qëndrimeve e të sjelljes që duhet të përqafojnë popujt e botës në mënyrë që të realizohet zhvillimi i pandërprerë.

Qytetaria botërore fillon me pranimin e njëshmërisë së familjes njerëzore dhe të ndërlidhurisë së kombeve të «tokës, shtëpisë sonë» (4). Ndërsa inkurajon një patriotizëm të shëndet­shëm e të ligjshëm, ajo këmbëngul gjithashtu për një besnikëri më të gjerë, për dashurinë ndaj njerëzimit si një e tërë. Por ajo nuk nënkupton heqjen dorë nga besnikëritë e ligjshme, ndalimin e diversitetit kulturor, eliminimin e autonomisë kombëtare dhe as imponimin e uniformitetit. Tipari dallues i saj është «uniteti në diversitet».  Qytetaria botërore përfshin parimet e drejtësisë shoqërore dhe ekonomike, si brenda dhe midis kombeve; vendim-marrjen joantagoniste në të gjitha nivelet e shoqërisë; barazinë e sekseve; harmoninë raciale, etnike, kombëtare e fetare; dhe gatishmërinë për të bërë sakrifica për të mirën e përbashkët.  Aspekte të tjera të qytetarisë botërore — dhe secili prej tyre mbështet nderin e dinjitetin njerëzor, mirëkuptimin, miqësinë, kooperimin, besueshmërinë, dhemb­shurinë dhe një dëshirë për të shërbyer — mund të deduktohen nga ato që përmenden më sipër. Disa prej këtyre parimeve (5) janë shtjelluar në Programin 21 — por shumë prej tyre mungojnë në mënyrë të dukshme. Për më tepër, nuk ka një kuadër të përgjithshëm konceptual, në të cilin ato të mund të harmonizohen e të shpallen.

Edukimi i qytetarisë botërore është një strategji praktike për t'i dhënë rrugë zhvillimit të pandërprerë. Sa kohë raportet shoqërore, politike dhe ekonomike karakterizohen nga mungesa e unitetit, antagonizmi e provincializmi, nuk mund të vendoset një model i qëndrueshëm zhvillimi. (6)  Më se një shekull më parë Bahá'u'lláh-u paralajmëronte, «Mirëqenia e njerëzimit, paqja dhe siguria e tij janë të paarritshme, në qoftë se e përderisa nuk do të jetë vendosur në mënyrë të patundur uniteti i tij». Vetëm mbi një bazë uniteti, harmonie e mirëkuptimi të vërtetë midis popujve e kombeve të botës mund të ngrihet një shoqëri globale e qëndrueshme.

Prandaj ne rekomandojmë që qytetaria botërore të mësohet në çdo shkollë dhe që njëshmëria e njerëzimit — parimi që qëndron në themel të qytetarisë botërore — të pohohet vazhdimisht në çdo komb.

Koncepti i qytetarisë botërore nuk është i ri për komunitetin botëror. Ai është i nënkuptuar dhe i shprehur hapur në një numër të madh dokumentesh, kartash e marrëveshjesh të OKB-së, duke përfshirë fjalët e hyrjes të vetë Kartës së OKB-së: «Ne popujt e Kombeve të Bashkuara...». Ai është përhapur tashmë anembanë botës

përmes gjithfarë kulturave nga OJQ, akademikë, grupe qytetare, prezantues, programe edukative, artistë e mjete të informimit publik. Këto përpjekje janë të rëndësishme, por ato duhen rritur shumë. Një fushatë e planifikuar dhe e drejtuar me kujdes për të ngulitur qytetarinë botërore, që të përfshijë të gjithë sektorët e shoqërisë — lokalë, kombëtarë e ndërkombëtarë — duhet vënë në zbatim. Ajo duhet ndjekur me të gjithë forcën, kurajën morale e bindjen që Kombet e Bashkuara mund të grumbullojnë.

PËRKRAHJA E QYTETARISË BOTËRORE

Propozimi që vijon për një fushatë të përkrahjes së qytetarisë botërore (7) përshtatet në mënyrë të natyrshme në kuadrin e riorientimit të edukimit, të ndërgjegjshmërisë publike dhe të përgatitjes për një zhvillim të pandërprerë, i cili paraqitet në Kreun 36 të Programit 21.

EDUKIMI 

Edukimi — shkollor, jashtëshkollor dhe ai shkollor jo i detyruar — është pa diskutim rruga më efektive për të formuar vlera, qëndrime, sjellje e zhdërvjelltësi, që do t'i pajisin popujt e botës për të vepruar për interesat afatgjatë të planetit e të njerëzimit si një e tërë (8).  Kombet e Bashkuara, qeveritë dhe organizmat që merren me edukimin duhet të kërkojnë ta bëjnë parimin e qytetarisë botërore pjesë të edukimit standard të çdo fëmije.

Hollësitë e programeve e të veprimtarive edukative që përfshijnë këtë parim do të ndryshojnë shumë brenda e midis kombeve. Por, në qoftë se qytetaria botërore kuptohet si një parim universal, të gjitha programet duhet të kenë disa aspekte të përbashkëta. Të bazuara në parimin e njëshmërisë së racës njerëzore, ato duhet të kultivojnë tolerancën e vëllazërinë, të edukojnë vlerësimin për pasurinë dhe rëndësinë e sistemeve të ndryshme kulturore, fetare e shoqërore të botës dhe të forcojnë ato tradita që kontribuojnë për një qytetërim të qëndrueshëm, botëror.  Ato duhet të mësojnë parimin e «unitetit në diversitet», si kyçi për të forcuar e begatuar si kombet dhe komunitetin botëror. Ato duhet të ushqejnë një etikë të të shërbyerit për të mirën e përbashkët dhe të përçojnë kuptimin si të të drejtave dhe të përgjegjësive të qytetarisë botërore. Këto programe e veprimtari duhet të ndërtohen mbi përpjekjet pozitive të vendit dhe të nxjerrin në pah sukseset e tij të prekshme, duke përfshirë modele të unitetit racial, fetar, kombëtar e etnik.  Ato duhet ta venë theksin te rëndësia e OKB-së në përkrahjen e kooperimit e të mirëkuptimit global; te qëllimet, objektivat dhe

programet e saj universale; te volia e saj e tanishme për popujt e kombet e botës; dhe te roli në rritje që ajo duhet të marrë në këtë botën tonë që po bëhet gjithnjë e më kompakte.

Përpara se të ndërmerret një fushatë për përkrahjen e qytetarisë botërore, do të jetë e nevojshme të zhvillohet e të bihet dakord për një kuptim të përbashkët të këtij koncepti. Komisioni për Zhvillim të Pandërprerë duhet të ngrejë një komitet të posaçëm ose një grup pune që të fillojë të zhvillojë vijat orientuese për qytetarinë botërore dhe të bëjë propozime për futjen e këtij parimi në programet edukative shkollore e jashtëshkollore ekzistuese. Komisioni, nga ana e tij, mund të kërkonte ndihmën e Trupës Këshillimore të Nivelit të Lartë për Zhvillim të Pandërprerë ose të Komitetit Ndëragjencial për Zhvillim të Pandërprerë. Sekretariati i OKB-së mundet madje të vendosë të krijojë një Njësi të Qytetarisë Botërore, të ngjashme me ish Njësinë e Studimeve për Paqën, që të zhvillojë këto vija orientuese dhe të bashkërendojë vënien në jetë të edukimit të qytetarisë botërore në tërë sistemin. Cilado rrugë të zgjidhet, kësaj detyre i duhet dhënë përparësi e madhe.

Qytetaria botërore mund të futet lehtë në të gjitha veprimtaritë e sugjeruara në kreun 36.5. të Programit 21 për riorientimin e edukimit drejt një zhvillimi të pandërprerë. Disa shembuj për ilustrim:

 

Trupa këshillimore kombëtare/tavolina të rrumbullakta (36.5.c) do të lehtësonin futjen e qytetarisë botërore në programet edukative brenda vendit.

            •     Programet përgatitore para e gjatë shërbimit për të gjithë mësuesit, administratorët, planifikuesit e edukimit dhe për edukatorët jashtëshkollorë (36.5.d) duhet ta përfshijnë parimin e qytetarisë botërore në programet e tyre.

•     Materialet edukative për zhvillimin e pandërprerë, të nxjerra nga organizmat e OKB-së, duhet të inkurajojnë qytetarinë botërore (36.5.g), siç duhet të bëjnë edhe materialet rreth Kombeve të Bashkuara.

Programi 21 bën thirrje për «zhvillimin e një rrjeti ndërkombëtar» që të mbështesë përpjekjet globale të edukimit për një zhvillim të pandërprerë (36.5.k). Ky rrjet do të mund të inkurajonte organizmat e OKB-së dhe anëtarët e OJQ-ve për të krijuar materiale të bazuara në vijat orientuese për qytetari botërore, dhe gjithashtu të  siguronte mjetet për shpërndarjen e tyre.

Qeverive dhe autoriteteve të edukimit u është bërë tashmë thirrje për të «eliminuar stereotipet sipas sekseve në programet», si mjet për të përkrahur një zhvillim të pandërprerë (36.5.m). Ne do të rekomandonim që, në frymën e qytetarisë botërore, stereotipet e bazuara në fe, kulturë, racë, klasë, kombësi e etni gjithashtu të eliminohen.

NDËRGJEGJSHMËRIA PUBLIKE

Është e nevojshme që njerëzit të mendojnë për veten e tyre si qytetarë botërorë dhe të kuptojnë përgjegjësinë e vet personale për të përkrahur zhvillimin e pandërprerë (9).  Fushatat për të ngjallur ndërgjegjshmërinë publike lidhur me sfidat që paraqet qytetaria botërore duhet të përdorin tërë gamën e mjeteve të informimit publik e të arteve, duke përfshirë televizionin, videot, filmin, radion, rrjetet elektronike, librat, revistat, pllakatet, shpalljet, teatrin e muzikën. Këto fushata duhet të tërheqin industritë e reklamës e të argëtimit, mjetet e informimit publik — si tradicionale dhe jotradicionale, — tërë sistemin e OKB-së, të gjitha shtetet anëtare, OJQ-të dhe personalitetet popullore. Ato duhet të arrijnë deri në shtëpi, në vendin e punës, në ambiente publike e shkolla. Vijat orientuese për qytetarinë botërore që parashikohen më lart duhet t'i përshtaten përdorimit të tyre nga të tilla fushata të ndërgjegjshmërisë publike dhe të shërbejnë si referencë bazë për gjithfarë programesh të mjeteve të informimit publik.

Qytetaria botërore mund të përfshihej në veprimtaritë e parashtruara në kreun 36.10 të Programit 21 për rritjen e ndërgjegjshmërisë e të ndjeshmërisë publike lidhur me zhvillimin e pandërprerë. Shembujt e mëposhtëm e ilustrojnë këtë:

• Trupat këshillimore kombëtare e ndërkombëtare (36.10.a) mund të inkurajonin mjetet e ndryshme të informimit publik që të adoptojnë vijat orientuese për qytetarinë botërore. Mjetet e informimit publik kanë bërë shumë për të ngjallur ndërgjegjshmërinë publike për ndërvarësinë globale dhe vështirësitë kolosale me të cilat ndeshet sot komuniteti botëror. Ato gjithashtu kanë ndriçuar dallimet në dukje të pakapërcyeshme që na ndajnë.

Mjetet e informimit publik kanë përgjegjësi për t'i ndihmuar njerëzit të kuptojnë se diversiteti nuk duhet të jetë burim konflikti; përkundrazi, diversiteti mund dhe duhet të shërbejë tani si një burim për zhvillim të

pandërprerë. Ato mund ta bëjnë këtë duke u përqëndruar në nismat konstruktive, unifikuese e kooperuese që provojnë aftësinë e njerëzimit për të punuar së bashku e për të përballuar kështu sfidat kolosale me të cilat ai ndeshet.

Duke zhvilluar «marrëdhënie kooperuese me mjetet e informimit publik» (36.10.e), Kombet e Bashkuara mund të përcaktojnë pa frikë identitetin e vet dhe premtimin që bartin për komunitetin botëror. Organizata e Kombeve të Bashkuara u krijua mbi bazën e idealeve të larta dhe me vizionin e një bote paqësore, progresive. Duke siguruar një kuadër për komunikim e kooperim dhe duke ndërmarrë projekte të panumërta, konstruktive, ajo ka ndihmuar në mënyrë të konsiderueshme për mirëkuptimin, shpresën dhe vullnetin e mirë në botë. Megjithatë, arritjet e saj janë pak të njohura për shumicën e njerëzimit.

Duke përdorur konceptin e qytetarisë botërore si një temë integruese, Kombet e Bashkuara duhet t'u japin publicitet idealeve, veprimtarive e qëllimeve të veta, në mënyrë që njerëzit të arrijnë të kuptojnë rolin unik e jetësor që OKB-ja luan në botë, pra edhe në jetën e tyre. Po kështu, OKB-ja duhet të mbështesë qytetarinë botërore në të gjitha veprimtaritë e saj publike, duke përfshirë festimin e 50-vjetorit të Kombeve të Bashkuara dhe vizitat e organeve drejtuese të OKB-së. Çdo dokument i OKB-së që trajton zhvillimin e pandërprerë duhet të përfshijë edhe këtë parim — duke filluar me parathënien e Kartës së Tokës që propozohet. Qytetaria botërore duhet të bëhet pika e vetme më e rëndësishme e referencës etike në gjithfarë veprimtarish të OKB-së.

Shërbimet e industrisë së reklamës (36.10.e) duhen tërhequr për të përkrahur qytetarinë botërore. Mund të organizohen fushata rreth temash të tilla si:

Ne popujt e Kombeve të Bashkuara:

Lartësojmë unitetin në diversitet

Një planet, një popull

Në tërë diversitetin tonë,

ne jemi një familje njerëzore e vetme

E ardhmja jonë e përbashkët: unitet në diversitet

Duhet të zhvillohen konkurse dhe të jepen çmime për përkrahjen e qytetarisë botërore (36.10.e).

Ndërsa rritin vetëdijën publike «lidhur me ndikimin e dhunës në shoqëri» (36.10.1), mjetet e informimit publik mund të nxitin angazhimin në qytetarinë botërore duke dhënë shembuj nismash konstruktive që tregojnë forcën e unitetit e të vizionit të përbashkët.

Çdo vend duhet inkurajuar të caktojë burime për të përkrahur qytetarinë botërore. Duhet marrë në konsideratë gjithashtu që midis «treguesve të zhvillimit të pandërprerë» (40.6.) të propozuar të futet edhe përkrahja e këtij parimi. Vendet mund të inkurajoheshin, për shembull, të njoftojnë lidhur me përpjekjet e bëra për të ushqyer tolerancën dhe vlerësimin e kulturave të tjera, barazinë e sekseve dhe konceptin e një familjeje njerëzore të vetme përmes programesh, argëtimit dhe mjeteve të informimit publik.

SFIDA E QYTETARISË BOTËRORE

Si përfundim, qytetaria botërore është një koncept aq sfidues e dinamik sa dhe mundësitë që qëndrojnë para komunitetit botëror. Do të ishte e arsyeshme që ne, popujt dhe kombet e botës, t'i përqafojmë me kurajë parimet që qëndrojnë në themel të tij dhe të udhëhiqemi prej tyre në të gjitha aspektet e jetës sonë — që nga marrëdhëniet tona personale e komunitare deri te punët tona kombëtare e ndërkombëtare; nga shkollat, vendet tona të punës dhe mjetet e informimit publik deri te institucionet tona ligjore, shoqërore e politike. Prandaj ne i kërkojmë Komisionit të inkurajojë gjithë sistemin e OKB-së që ta përfshijë parimin e qytetarisë botërore në tërë gamën e programeve e të veprimtarive të veta.

Për Komunitetin Ndërkombëtar Bahá'í, i cili prej më se një shekulli ka ushqyer qytetarinë botërore, do të ishte një kënaqësi të ndihmojë Komisionin, qeveritë, OJQ-të e të tjerë për të zhvilluar më tej konceptet që përmbahen në këtë dokument; të japë modele praktike të unitetit racial, fetar, kombëtar e etnik për zhvillim të pandërprerë; dhe të marrë pjesë në konsultime për këtë çështje vendimtare. Si komunitet global që përfshin diversitetin e njerëzimit dhe që ka një vizion të përbashkët, Komuniteti Ndërkombëtar Bahá'í do të vazhdojë të përkrahë zhvillimin e pandërprerë, duke i inkurajuar njerëzit ta shohin veten si qytetarë të një bote të vetme, si ndërtuesit e një qytetërimi botëror të drejtë e të lulëzuar.

SHËNIME

(1)       Programi 21, Kreu 1.6.

(2)       Një nga temat më shpesh të përsëritura të Programit 21 është rëndësia jetësore që ka «pjesëmarrja e gjerë publike në marrjen e vendimeve», «zotimi dhe angazhimi i vërtetë i të gjitha grupeve shoqërore», «pjesëmarrja e vërtetë shoqërore» dhe «nivelet e reja të kooperimit midis shteteve, sektorëve kyç të shoqërive e të popullsisë».

(3)       Thirrja për një etikë globale është ngritur shpesh gjatë procesit të KKBMZH, me një intensitet të veçantë në Takimin e Nivelit të Lartë të Tokës dhe në Forumin Global, që nga kryetarë shtetesh deri te zyrtarë të OKB-së dhe përfaqësues të OJQ; përmes dokumentesh zyrtare të KKBMZH, traktatesh të OJQ, kursesh, librash dhe shfaqjesh artistike.  Këto që vijojnë janë vetëm disa shembuj:

- Fjalimet e mbajtura në Takimin e Nivelit të Lartë të Tokës nga Presidenti i Brazilit; Presidenti i Francës; Kryeministri i Irlandës; Kryeministri i Japonisë; Presidenti i Republikës së Ishujve Marshall; Presidenti i Shteteve të Bashkuara të Meksikës;  Princi Trashëgimtar i Mbretërisë së Marokut; Kryeministri i Mbretërisë së Hollandës; Kryeministri i Turqisë; Kryeministri i Tuvalu; Sekretari i Shtetit i Selisë së Shenjtë; dhe Sekretari i Përgjithshëm i KKBMZH;

- Traktatet e NGO-ve të përgatitura në Forumin Global, duke përfshirë Traktatin e Rinisë, Kartën e Tokës, Deklaratën e Rio De Zhaneiros; Deklaratën e Popujve të Tokës; Traktatin mbi Edukimin Mjedisor për Shoqëri të Qëndrueshme e Përgjegjësi Globale; dhe Traktatin e Angazhimeve Etike;

- Veprimtari të Forumit Global, duke përfshirë Mbledhjet e Mbrëmjes në Park, që pasqyrojnë «diversitetin kulturor të Familjes Njerëzore»; dhe Monumentin e Paqës, mbishkrimi i të cilit thotë «Toka është një vend i vetëm dhe njerëzimi qytetarët e tij».

            - Deklarata e botime të qeverive, të Agjensive të OKB-së e të OJQ-ve në sesione të ndryshme të Komitetit Përgatitor, si dhe për ngjarje të tjera të lidhura me KKBMZH, duke përfshirë Kodin Universal të Qëndrimit ndaj Mjedisit (OJQ/Simpozium i Media-ve, tetor 1990); Në Duart Tona: Gratë dhe Fëmijët të Parët (Raport i Simpoziumit të KKBMZH/FKBF/UNFPA, maj 1991); Karta e Tokës (Rrjeti Qytetar i SHBA për KKBMZH, korrik 1991); Një Komunitet i Vetëm i Tokës(Grupi i Punës i Komuniteteve Fetare për KKBMZH, gusht 1991);  Një Kartë e Tokës (Komiteti Koordinues për Fenë dhe Tokën, 1991); Programi Ja Uananki [Ya Wananchi] (Rrënjët e së Ardhmes, dhjetor 1991); Një Etikë e Mjedisit ose Kartë e Tokës (Komiteti Kombëtar i PKBM i Mbretërisë së Bashkuar, shkurt 1992); Parimet e të Drejtave dhe Detyrave të Përgjithshme (Dokument i Asamblesë së Përgjithshme, A/CONF.151/PC/WG.III/L.28, 9 mars 1992); Karta e Tokës, Japoni (Forumi Popullor, Japoni, 1992); Karta e Rimëkëmbjes së Tokës (Fondacioni i Rimëkëmbjes së Tokës, 1992); dhe Vendi ynë, Planeti (Sër Shridat Ramfal [Sir Shridath Ramphal], 1992).

Wereldburgerschap

Wereldburgerschap

Een wereldomvattende ethiek voor duurzame ontwikkeling een verklaring van Bahá'í International Community Januari 1994 Laatst gewijzigd: 20 april 1996

New York—14 June 1993

In de geest van Agenda 21, dat als "een dynamisch programma" bestemd is om "door de tijd heen te evolueren in het licht van veranderende noden en omstandigheden", biedt de B.I.C. het volgende voorstel aan: Teneinde de mensen van de wereld te inspireren om op te komen voor duurzame ontwikkeling, zouden de scholingsprogramma's en de bewustwordingscampagnes die Agenda 21 voorstaat, het concept van Wereldburgerschap moeten cultiveren.

De Visie van Wereldburgerschap

De grootste uitdaging die de aandacht eist van de wereldgemeenschap bij het ingang zetten van het toepassen van Agenda 21 is het vrijmaken van de voor duurzame ontwikkeling benodigde enorme financiële, technische, menselijke en morele middelen. Deze middelen zullen slechts vrijgemaakt worden naarmate de volkeren van de wereld een diep geworteld gevoel van verantwoordelijkheid voor het lot van de planeet en voor het welzijn van de gehele menselijke familie ontwikkelen.

Dit verantwoordelijkheidsgevoel kan alleen voortkomen uit het aanvaarden van de eenheid van de mensheid en zal alleen gedragen worden door een verenigende visie van een vreedzame, voorspoedige wereldgemeenschap. Zonder zo'n wereldomvattende ethiek zullen mensen niet in staat zijn om actieve en constructieve deelnemers aan het wereldwijde proces van duurzame ontwikkeling te worden.

Hoewel Agenda 21 een onmisbaar raamwerk van wetenschappelijke kennis en technische know-how voor de implementatie van duurzame ontwikkeling verschaft, inspireert het geen persoonlijke betrokkenheid bij een wereldomvattende ethiek. Dit wil niet zeggen dat waarden en normen tijdens de Verenigde Naties Conferentie over Milieu en Ontwikkeling (UNCED) genegeerd zijn. De roep voor de verenigende waarden was gedurende dit proces te horen van Staatshoofden tot VN-functionarissen tot vertegenwoordigers van Niet-Overheidsinstellingen (NGO's) en individuele burgers. In het bijzonder werden de concepten van "eenheid in verscheidenheid", "wereldburgerschap" en "ons gemeenschappelijk menszijn" ingeroepen om als ethische ondersteuning voor Agenda 21 en de Rio Verklaring te dienen.

De wereldgemeenschap is hierdoor al tot een basisovereenkomst gekomen over de noodzaak voor een wereldomvattende ethiek om Agenda 21 te bezielen. Wij stellen voor dat de term wereldburgerschap wordt aangenomen om het stelsel van principes, waarden, houdingen en gedrag te omvatten dat de mensen van de wereld moeten omarmen teneinde duurzame ontwikkeling te verwerkelijken.

Wereldburgerschap begint met het aanvaarden van de eenheid van de menselijke familie en de onderlinge verbondenheid van de naties van "de aarde, ons thuis". Het moedigt een gezonde en gerechtvaardigde vaderlandsliefde aan, en dringt tegelijkertijd aan op een ruimere loyaliteit, op een liefde voor de mensheid als geheel. Het impliceert echter niet het verlaten van gerechtvaardigde loyaliteiten, het onderdrukken van culturele verscheidenheid, het afschaffen van nationale autonomie of het opleggen van uniformiteit. Zijn motto is "eenheid in verscheidenheid". Wereldburgerschap omvat de beginselen van sociale en economische rechtvaardigheid, zowel binnen als tussen landen; het conflictvrij nemen van beslissingen in alle lagen van de samenleving; gelijkwaardigheid van man en vrouw; goede verstandhoudingen tussen ras, etnische afkomst, nationaliteit en religie en de bereidheid om offers te brengen voor het algehele welzijn. Andere facetten van wereldburgerschap -die alle de menselijke eer en waardigheid, begrip, vriendschap, samenwerking, betrouwbaarheid, medeleven en een wens tot dienstbaarheid aanmoedigen- kunnen uit het hierboven reeds vermelde worden afgeleid. Een aantal van deze beginselen zijn vermeld in Agenda 21 -de meeste zijn echter opvallend afwezig. Bovendien is er geen overkoepelend, conceptueel raamwerk gegeven waaronder deze waarden geharmoniseerd en uitgedragen kunnen worden.

Het aanmoedigen van wereldburgerschap biedt een praktische strategie voor het bevorderen van duurzame ontwikkeling. Zolang verdeeldheid, antagonisme en provincialisme de sociale, politieke en economische betrekkingen binnen en tussen de naties kenmerken, kan een wereldwijd duurzaam patroon van ontwikkeling niet gevestigd worden. Meer dan een eeuw geleden waarschuwde Bahá'u'lláh dat "het welzijn der mensheid, haar vrede en veiligheid zijn onbereikbaar, tenzij haar eenheid blijvend tot stand is gebracht." Een duurzame wereldgemeenschap kan alleen worden opgericht op basis van oprechte eenheid, harmonie en begrip tussen de verschillende volkeren en naties van de wereld.

Wij bevelen daarom aan dat het wereldburgerschap in elke school wordt onderwezen en dat de eenheid van de mensheid -het onderliggende principe van wereldburgerschap-voortdurend in elke natie wordt bevestigd.

Het concept van wereldburgerschap is niet nieuw voor de wereldgemeenschap. Het is zowel impliciet als nadrukkelijk terug te vinden in een grote hoeveelheid VN documenten, handvesten en overeenkomsten, waaronder de eerste woorden van het VN-handvest zelf: "Wij de volkeren van de Verenigde Naties ...". Het wordt al rondom de wereld in culturen uitgedragen door diverse NGO's, academici, bevolkingsgroepen, entertainers, onderwijsprogramma's, artiesten en de media. Deze inspanningen zijn aanmerkelijk maar moeten in grote mate toenemen. Een zorgvuldig gepland en georganiseerd plan voor de lange termijn, met als doel het bevorderen van wereldburgerschap, waarin alle sectoren van de samenleving -lokaal, nationaal en internationaal-betrokken zijn, is nodig. Het moet met al de kracht, morele moed en overtuiging die de VN, zijn lidstaten en alle bereidwillige partners kunnen opbrengen, worden nagestreefd.

Het Bevorderen van Wereldburgerschap


Het onderstaande voorstel voor een campagne om wereldburgerschap te bevorderen past naadloos in het raamwerk van het heroriënteren van onderwijs, publiek bewustzijn en het trainen naar duurzame ontwikkeling, zoals gepresenteerd in hoofdstuk 36 van Agenda 21.

Onderwijs


Onderwijs - openbaar, bijzonder en informeel - is onmiskenbaar de meest effectieve manier om waarden, houdingen, gedrag en vaardigheden te vormen die de mensen van de wereld zullen uitrusten om in lijn met de lange termijn belangen van de planeet en de mensheid als geheel, te handelen. De VN, regeringen en onderwijsinstellingen zouden ernaar moeten streven om het principe van wereldburgerschap deel van het basis onderwijspakket van elk kind te maken.

De details van de onderwijsprogramma's en -activiteiten die dit beginsel opnemen, zullen in ruime mate variëren binnen en tussen de landen. Echter om wereldburgerschap als universeel beginsel te kunnen zien, moeten alle programma's bepaalde aspecten gemeen hebben. Gebaseerd op het beginsel van de eenheid van het menselijk ras, moeten zij tolerantie en broederschap cultiveren, waardering bevorderen voor de rijkdom en het belang van de diverse culturele, religieuze en sociale systemen van de wereld, en die tradities versterken die bijdragen aan een duurzame wereldbeschaving. Zij zouden het beginsel van "eenheid in verscheidenheid" als de sleutel tot kracht en rijkdom voor naties en voor de wereldgemeenschap moeten onderrichten. Zij zouden een ethiek van dienstbaarheid aan het algemeen belang moeten aankweken en een begrip van zowel de rechten als de verantwoordelijkheden van wereldburgerschap moeten overdragen. Deze programma's en activiteiten zouden moeten bouwen op de positieve inspanningen van het land en diens tastbare successen, inclusief modellen van eenheid van ras, religie, nationale en etnische eenheid, moeten benadrukken. Zij zouden het belang van de VN bij het promoten van wereldwijde samenwerking en begrip moeten bevorderen; zijn rechtstreekse betrekking tot de volkeren en landen van de wereld; en de rol die hij steeds meer moet aannemen in onze steeds kleiner wordende wereld.

Alvorens een campagne om wereldburgerschap te bevorderen te ondernemen, zal een gemeenschappelijk begrip van het concept ontwikkeld en overeengekomen moeten worden. De Commissie voor Duurzame Ontwikkeling zou een speciaal comité of werkgroep kunnen instellen om te starten met het ontwikkelen van richtlijnen voor wereldburgerschap en voorstellen voor het opnemen van dit beginsel in bestaande openbare en bijzondere onderwijsprogramma's. Of de Commissie zou hulp kunnen vragen aan de High Level Advisory Board on Sustainable Development of bij het Inter-Agency Committee on Sustainable Development. Het VN secretariaat zou zelfs kunnen kiezen voor het oprichten van een Wereldburgerschap Eenheid, vergelijkbaar met de voormalige Peace Studies Unit, om deze richtlijnen te ontwikkelen en de stelselmatige implementatie van wereldburgerschap-onderwijs te coördineren. Ongeacht welke van deze wegen men ook kiest, deze taak moet een hoge prioriteit gegeven worden.

Wereldburgerschap zou eenvoudig opgenomen kunnen worden in alle in hoofdstuk 36.5 van Agenda 21 voorgestelde activiteiten voor het heroriënteren van onderwijs in de richting van duurzame ontwikkeling. Een aantal voorbeelden ter illustratie:

  • Nationale advieslichamen/ronde tafels (36.5.c) zouden het opnemen van wereldburgerschap in onderwijsprogramma's in het land vergemakkelijken.
  • Trainingsprogramma's voorafgaand aan en tijdens het dienstverband voor alle leraren en onderwijzers, bestuurders, onderwijsplanners en leraren voor het bijzonder onderwijs (36.5.d) zouden het principe van wereldburgerschap in hun programma's moeten bevatten.
  • Onderwijsmateriaal over duurzame ontwikkeling dat door de VN-instanties is samengesteld, evenals onderwijsmateriaal over de Verenigde Naties zelf, zou wereldburgerschap (36.5.g) moeten aanmoedigen.
  • Agenda 21 roept op tot "de ontwikkeling van een internationaal netwerk" om de wereldwijde inspanningen om te onderwijzen naar een duurzame ontwikkeling te ondersteunen (36.5.k). Dit netwerk zou zowel de VN instellingen als de NGO-leden kunnen aanmoedigen om materialen die gebaseerd zijn op de richtlijnen voor wereldburgerschap te maken en de middelen leveren om deze materialen met elkaar te delen.
  • Regeringen en onderwijsautoriteiten zijn al opgeroepen om de "stereotypering van de geslachten uit de onderwijsprogramma's te bannen" als middel om duurzame ontwikkeling te bevorderen (36.5.m). Wij zouden willen aanbevelen dat, in geest van wereldburgerschap, het stereotyperen op grond van religie, cultuur, ras, klasse, nationaliteit en etniciteit ook uitgebannen wordt.

Publiek Bewustzijn


Mensen zouden zichzelf moeten zien als wereldburgers en hun persoonlijke verantwoordelijkheden om duurzame ontwikkeling te bevorderen begrijpen. Campagnes om het publiek bewustzijn van de uitdagingen van wereldburgerschap te vergroten, moeten gebruik maken van het volledige scala dat de media en de schone kunsten bieden, waaronder televisie, video, film, radio, elektronische netwerken, boeken, tijdschriften, posters, folders, theater en muziek. Deze campagnes zouden de advertentie- en amusementsindustrieën, de media -zowel de traditionele als niet-traditionele- het gehele VN-systeem, alle lidstaten, NGO's en populaire persoonlijkheden moeten mobiliseren. Zij zouden tot in de huizen, de werkplek, openbare gebieden en scholen moet reiken. De hierboven genoemde vereiste richtlijnen voor wereldburgerschap moeten geschikt zijn om in dergelijke campagnes voor het publieke bewustzijn gebruikt te worden en zouden als een naslagwerk moeten dienen voor alle media programmeringen.

Wereldburgerschap kan opgenomen worden in de activiteiten die in hoofdstuk 36.10 van Agenda 21 gepresenteerd zijn, om het publieke bewustzijn en gevoel voor duurzame ontwikkeling te vergroten. Onderstaande voorbeelden illustreren dit:

  • Nationale en internationale adviesraden (36.10.a) zouden de diverse media kunnen aanmoedigen om de richtlijnen voor wereldburgerschap aan te nemen. De media hebben veel gedaan om het publiek bewustzijn voor wereldwijde onderlinge afhankelijkheid en de enorme uitdagingen die de wereldgemeenschap confronteren, te verhogen. Zij hebben ook de schijnbaar onoverkomelijke verschillen die ons verdelen benadrukt.

De media hebben een verantwoordelijkheid om de mensen te helpen begrijpen dat verscheidenheid geen bron van conflicten hoeft te zijn; maar dat verscheidenheid kan en moet dienen als een bron voor duurzame ontwikkeling. Zij kunnen dit doen door de nadruk te leggen op de opbouwende, verenigende en samenwerkende ondernemingen die het vermogen van de mensheid om samen te werken en de enorme uitdagingen die zijn aandacht eisen, het hoofd te bieden.

  • In het bevorderen van "een coöperatieve verhouding met de media" (36.10.e), moet de VN zijn eigen identiteit en de belofte die hij voor de wereld betekend, krachtig profileren. De VN is op hoge idealen gevestigd, en met een visie van een vreedzame, voortschrijdende wereld. Door een raamwerk voor communicatie en samenwerking te leveren, en door talloze, opbouwende projecten te initiëren, heeft hij in belangrijke mate bij gedragen aan begrip, hoop en welwillendheid in de wereld. Desondanks zijn deze prestaties nagenoeg onbekend bij het merendeel van de mensheid.

De VN zou, gebruikmakend van het concept van wereldburgerschap als een verenigend thema, zijn idealen, activiteiten en doelen bekend moeten maken, zodat de mensen de unieke en vitale rol die de VN speelt in de wereld, en dus in hun eigen leven, gaan begrijpen. Op dezelfde manier, zou de VN het wereldburgerschap in al zijn openbare activiteiten, inclusief de vieringen van het 50 jarig bestaan van de VN en de rondleidingen in de VN-hoofdkantoren, moeten promoten. Elk VN-document dat handelt over duurzame ontwikkeling zou ook dit beginsel moeten bevatten -te beginnen bij de aanhef van het voorgestelde Wereldhandvest. Wereldburgerschap moet het meest belangrijke ethische referentiepunt worden in alle VN activiteiten.

  • De diensten van de reclame-industrie (36.10.e) zouden ingeroepen moeten worden om wereldburgerschap te promoten. Er zouden campagnes georganiseerd kunnen worden rond thema's als:

 

Wij de Volkeren van de Verenigde Naties:
Vieren Eenheid in Verscheidenheid
Eén Aarde, Eén Mensheid
Met Al Onze Verschillen,
Vormen Wij Eén Menselijke Familie
Onze Gezamenlijke Toekomst:
Eenheid in Verscheidenheid

 

  • Er zouden wedstrijden gehouden moeten worden en prijzen worden uitgereikt voor het bevorderen van wereldburgerschap (36.10.e)
  • Tegelijkertijd met het verhogen van het publieke bewustzijn "inzake de invloed van geweld in de samenleving" (36.10.l), kunnen de media betrokkenheid genereren bij wereldburgerschap door voorbeelden te benadrukken van constructieve, verenigende ondernemingen die de kracht van eenheid en van een gemeenschappelijke visie laten zien.

Elk land zou aangemoedigd moeten worden om middelen voor de bevordering van wereldburgerschap te reserveren. Ook zou aandacht gegeven moeten worden aan het opnemen van het bevorderen van dit beginsel in de voorgestelde "indicatoren van duurzame ontwikkeling" (40.6). Landen zouden bijvoorbeeld aangemoedigd kunnen worden om te rapporteren over hun pogingen om tolerantie en waardering voor andere culturen, gelijkwaardigheid van man en vrouw en het concept van een menselijke familie, door curricula, amusement en de media, te bevorderen.

De Uitdaging van Wereldburgerschap


Tenslotte, wereldburgerschap is een begrip zo uitdagend en dynamisch als de mogelijkheden die de wereldgemeenschap confronteren. Wij, de volkeren en naties van de wereld, zouden er goed aan doen om de onderliggende beginselen moedig te omarmen en om er in alle aspecten van ons leven door geleid te worden -van onze persoonlijke en gemeenschaps betrekkingen tot onze nationale en internationale zaken; van onze scholen, werkplekken en media tot onze wettelijke, sociale en politieke instituten. Wij verzoeken derhalve de Commissie dringend om het gehele VN systeem aan te moedigen om deze beginselen van wereldburgerschap op te nemen in het gehele scala van zijn programma's en activiteiten.

De Internationale Bahá'í Gemeenschap, die sinds meer dan een eeuw wereldburgerschap aanmoedigt, is gaarne bereid om de Commissie, regeringen, NGO's en anderen te helpen om de concepten die dit document bevat verder te ontwikkelen; praktische modellen van raciale, religieuze, nationale en etnische eenheid voor een duurzame ontwikkeling ter beschikking te stellen; en deel te nemen aan beraadslagingen over dit cruciale thema. Als een wereldgemeenschap die de verscheidenheid van de mensheid omvat en die een gemeenschappelijke visie deelt, zal de internationale bahá'í-gemeenschap doorgaan met het bevorderen van duurzame ontwikkeling door mensen aan te moedigen zichzelf als burgers van een wereld en bouwers van een rechtvaardige en welvarende wereldbeschaving te zien.

Human Rights and Extreme Poverty

Human Rights and Extreme Poverty

Statement to the 49th session of the United Nations Commission on Human Rights.

Geneva—12 February 1993

Agenda item 7: Question of the realization in all countries of the economic, social and cultural rights contained in the Universal Declaration of Human Rights and in the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights, and study of special problems which the developing countries face in their efforts to achieve these human rights, including: problems related to the right to enjoy an adequate standard of living; foreign debt, economic adjustment policies and their effects on the full enjoyment of human rights and, in particular, on the implementation of the Declaration on the Right to Development

 

The Universal Declaration of Human Rights proclaims that everyone is entitled to a standard of living adequate to provide for the health and well-being of oneself and one's family. Moreover, in accordance with the Universal Declaration of Human Rights, International Covenants recognize that freedom from fear and want can be achieved only if everyone enjoys economic, social and cultural rights, in addition to civil and political rights. In this light, the Baha'i­ International Community would like to offer a few thoughts about human rights and extreme poverty.

The increasing disparity between the rich and the poor is a major destabilizing influence in the world. It produces or exacerbates regional and national conflicts, environmental degradation, crime and violence, and the increasing use of illicit drugs. These consequences of extreme poverty affect all individuals and nations. Increasingly we are becoming aware that we are all members of a single human family. In a family the suffering of any member is felt by all, and until that suffering is alleviated, no member of the family can be fully happy or at ease. Few are able to look at starvation and extreme poverty without feeling a sense of failure.

The Baha'i­ approach to the problem of extreme poverty is based on the belief that economic problems can be solved only through the application of spiritual principles. This approach suggests that to adjust the economic relationships of society, man's character must first be transformed. Until the actions of humankind promote justice above the satisfaction of greed and readjusts the world's economies accordingly, the gap between the rich and the poor will continue to widen, and the dream of sustainable economic growth, peace, and prosperity must remain elusive. Sensitizing mankind to the vital role of spirituality in solving economic problems including the realization of universal equitable access to wealth and opportunity will, we are convinced, create a new impetus for change.

A new economic order can be founded only on an unshakable conviction of the oneness of mankind. Discussions aimed at solving problems related to extreme poverty based on the premise that we are one human family rapidly expand beyond the current vocabulary of economics. They demand a wider context, one which anticipates the emergence of a global system of relationships resting on the principles of equity and justice.

Although it will resemble the present system in many ways, the evolving economic system which Baha'i­s envision will have significant points of distinction.

Let us take as an example the Baha'i­ view of income distribution, which allows for differences but would eliminate both extreme wealth and extreme poverty. The accumulation of excessive fortunes by a small number of individuals, while the masses are in need, is, according to Baha'i­ teachings, an iniquity and an injustice. Moderation should, therefore, be established by means of laws and regulations that would hinder the accumulation of excessive fortunes by a few individuals and provide for the essential needs of the masses.

The Baha'i­ writings anticipate the development of communities in which the well-being of every member is the concern of the community as a whole. The centre of such a community would include social service institutions which shall afford relief to the suffering, sustenance to the poor, shelter to the wayfarer, solace to the bereaved, and education to the ignorant.

In the New World Order envisaged by Bahá'u'lláh, rights are inseparable from responsibilities. A fundamental purpose of life is to contribute to the advancement of civilization. Idleness and begging are unacceptable in a well-functioning society, while work performed in the spirit of service is elevated to the station of worship. Thus the right to work, the right to contribute to society, takes on a spiritual dimension, and the responsibility to be productive applies to everyone. This attitude toward work profoundly influences the Baha'i­ approach to social and economic development. Communities are encouraged to identify their own needs and initiate their own projects, many of which focus on alleviating poverty. Such locally initiated projects often receive support from national or international Baha'i­ institutions.

The fostering of grassroots initiative is essential to the elimination of poverty; this concept has both moral and educational implications which demand profound study. In his report to the Sub-Commission on the Protection of Minorities, Mr. Eduardo Suesun Monroy pointed out that extreme poverty is often compounded by the deprivation of a constellation of rights guaranteed by the Declaration of Human Rights. Not only are the extremely poor in many countries deprived of their right to an adequate standard of living (article 25), and the right to choose one's place of residence (article 13), but they are also often deprived of the right to work (article 23), the right to education (article 26), the right to social security (article 22), and the right to recourse in the courts (article 10).

The Baha'i­ International Community welcomes the establishment, in 1992 by the 47th session of the General Assembly, of an International Day for the Elimination of Poverty, designated in resolution 47-196 as October 17. We also support the request of the Commission on Human Rights, expressed in resolution 1992/11, that the Sub-Commission study the question of human rights and extreme poverty and report to the Commission at its forty-ninth session. Mr. Leandro Despouy, Special Rapporteur on this question, can count on the full cooperation of the Baha'i­ International Community as he conducts his study.

Pages

Subscribe to Development